Blandt samtlige 28 EU-lande er Danmark det eneste land, der ikke arbejder med differentierede momssatser.

Den danske standardsats er som bekendt 25%, og det giver Danmark EU’s næsthøjeste generelle moms. Kun Ungarn har med 27% en højere standardmoms end den danske, der dog deler andenpladsen med Sverige og Kroatien. Danmark har EUs højeste moms på fødevarer.

Kommisssionen udarbejder løbende en oversigt, der viser de aktuelle momssatser i samtlige EU-lande. Den seneste udgave er opdateret pr. 1. august 2016 og kan ses her:

http://ec.europa.eu/taxation_customs/resources/documents/taxation/vat/how_vat_works/rates/vat_rates_en.pdf

Det fremgår på side 4, at samtlige andre EU-lande (i større eller mindre grad) arbejder med nedsat moms på fødevarer. Der kan enten være tale om en generel nedsat moms på alle fødevarer (fx Tyskland 7% og Sverige 12%) eller en nedsat sats på udvalgte varer (fx Kroatien 5% og Ungarn 18% begge på mejerivarer).

Tre ud af fire danskere er enige i, at Danmark bør gøre som flere af sine nærmeste naboer og indføre differentieret moms.

Det viser en undersøgelse, som er gennemført af Norstat for De Samvirkende Købmænd, DSK, i foråret 2016.

I Sverige kan forbrugerne købe fødevarer med en moms på 12 pct. – under det halve af momsen i Danmark. Tyskerne er endnu bedre stillet, når de handler i en dagligvarebutik. Her er momsen på fødevarer kun syv pct. Undersøgelsen viser en markant opbakning til differentieret moms. 74 pct. af danskere ser gerne forskelle i momssatser.

DSK har i kølvanden på debatten om at fremme danskernes sundhed gentagne gange foreslået, at momsen på frisk frugt og grønt enten afskaffes eller markant nedsættes i en forsøgsperiode på tre år. Så har staten mulighed for at måle på såvel sundhedsmæssige som økonomiske erfaringer af en moms-differentiering.

Alle andre EU-lande kan sagtens administrere differentierede momssatser. I Danmark er der ingen moms på aviser og porto. Så butikker og kontrolmyndigheder er ikke uvante med to momssatser i dansk detailhandel.

Kun fire pct. af de adspurgte er helt eller delvist uenig i, at der bør indføres differentieret moms.

Norstat moms

 

Læs hele notatet om DSKs holdning til differentieret moms her.

Kontakt

flt.