Så har et bredt flertal i Folketinget vedtaget nedlæggelsen af Næringsbasen, der desværre aldrig blev nogen stor succes. På trods af, at både Skat og Politiet var glade for ordningen – og aktivt benyttede den til udvælgelse af butikker mv. i kontroløjemed – har især fødevaremyndighederne konsekvent set stort på Næringsbasen. Dermed kunne ordningen ikke leve op til sit formål.

DSK’s holdning har været, at butikkerne ikke skulle pålægges en årlig betaling for Næringsbasen, hvis betalingen ikke gik til systematisk bekæmpelse af illegal handel og konkurrence på ulige vilkår. Da Næringsbasen ikke kunne levere det, er ordningen nu ophævet.