Tre ud af 10 købmænd mangler kapital til investeringer i butikken, og hver sjette har fået afvist en låneansøgning inden for det seneste år. Det viser tal fra De Samvirkende Købmænd.
Bankernes overskud vender nu pilen opad, til gengæld vender bankerne pilen nedad til mange af de købmænd, der har brug for et lån for at investere i deres butik.
Det viser en ny undersøgelse foretaget blandt De Samvirkende Købmænds (DSK) medlemmer. Tallene understreger, at adgangen til kapital fortsat er et problem for landets selvstændige købmænd. 30 % af de adspurgte mangler kapital til at udvikle deres butik, og 17 % har inden for det seneste år fået afvist konkrete ønsker om lån fra butikkens bankforbindelse.
”Undersøgelsen viser, at der i allerhøjeste grad fortsat er en kreditklemme – i hvert fald i en branche med selvstændige forretningsdrivende med mindre indtjening end i så mange andre brancher”, siger adm. dir. John Wagner, DSK, og fortsætter:
”Politisk kan man på ingen måde afblæse kreditklemmen. Der er virksomheder med helt konkrete planer, hvor selvstændige erhvervsdrivende er klar til at investere deres egne penge. Det gør de kun, når de er tror på projektets levedygtighed. Alligevel har 27 % af de købmænd, der har ansøgt om et lån, fået nej. Det svarer til, at hver sjette af samtlige købmænd har fået afvist ansøgninger om lån inden for det seneste år.”
Butikken har inden for det seneste år fået afvist konkrete ønsker om lån fra butikkens bankforbindelse
(besvares kun, hvis butikken har ansøgt om lån)?
Undersøgelsen viser, at der stadig er behov for politisk fokus på de erhvervsdrivendes udfordringer med at få bankerne til at låne dem kapital til investeringer – eller måske rette sagt: At bankerne uden at få problemer med Finanstilsynet kan løbe en lidt større risiko og medvirke til vækstfremmende initiativer.
”Politikerne skal være opmærksomme på, at der findes masser af projekter hos selvstændige erhvervsdrivende – i hvert fald i detailhandelen – som strander i manglen på kapital, og at det ikke altid er bankernes skyld, men ofte den politisk bestemte regulering af bankernes udlånspolitik,” siger John Wagner og fortsætter:
”Finanstilsynet skal naturligvis passe på bankerne, ligesom bankerne skal passe på aktionærernes penge, men konsekvensen af kreditklemmen er, at selv sunde og veldrevne virksomheder kan få nej til investeringer, der kan skabe vækst, nye arbejdspladser og forbedre produktiviteten.”
Ifølge DSK’s adm. direktør er tiden inde til en evaluering af den politisk bestemte udlånspolitik, men ikke nok med det:
”Købmændene skal ikke bare tage et nej for et nej. De skal tage kontakt til bankerne i god tid før påtænkte investeringer, og de skal forlange en klokkeklar forklaring på afslag, så vi kan få afdækket, hvorfor bankerne siger nej, og hvad der skal til for at opnå et positivt svar.”
