Grænsehandelen er et af de senere års mest debatterede politiske emner. Skiftende regeringer har truffet beslutninger om afgifter på en lang række dagligvarer af fiskale hensyn og – i hvert fald – argumentationsmæssigt også delvist ud fra et sundhedspolitisk synspunkt.

Færre danske arbejdspladser

Konsekvensen er f.eks. færre arbejdspladser i Danmark og færre butikker. Det er så en politisk beslutning om flere kroner i kassen kan opveje de mange ulemper, hvor især tabet af danske arbejdspladser sædvanligvis er et tungtvejende argument.

Grænsehandelens udvikling

Grænsehandelen blev historisk en afgørende faktor i dansk detailhandel, da Danmark blev medlem af EF tilbage i 1973. Der opstod de tyske grænsebutikker, og der startede den målrettede trafik med turisme udelukkende med indkøb for øje. Skatteministeriet udarbejder løbende analyser om grænsehandelen. Næste analyse forventes klar i første halvdel af 2016.

Afgiftslettelser som modgift

Den såkaldte ”24-timers regel” (kravet om ophold uden for Danmark i 24 timer før indkøb af ”den store ration”) bortfaldt pr. 1. januar 2004, og for at imødegå dette sænkede VK-regeringen i samarbejde med Dansk Folkeparti en række afgifter ganske markant pr. 1. oktober 2003. Det fjernede ikke grænsehandelen, men afgiftslettelserne betød, at dansk detailhandel undgik en direkte udflagning af hele varegrupper pr. 1. januar 2004.

Danskernes grænsehandel

DSK har siden 2008 fulgt danskernes køb af varer - og hyppigheden heraf – i Tyskland. Resultaterne kan ses i nedenstående notat.

Læs her notatet om grænsehandelens omfang, udvikling og dens konsekvenser for det danske samfund.

 

Kontakt

flt.