Mærke-guide

Mærke-junglen bliver den ofte kaldt. Den dækker over de mange forskellige mærker, der sættes på produkterne for hurtigt at signalere et budskab til forbrugerne. Mærkerne siger f.eks. noget om miljøbelastningen, kvaliteten, sundheden eller etiske hensyn. Mærkerne kan ses som et koncentrat af vigtig og nyttig viden, men det hjælper jo kun, hvis forbrugerne ved, hvad de betyder og har tillid til mærket.

Frivillige og obligatoriske mærker

Langt de fleste af mærkerne er frivillige mærker, som producenterne kan vælge, om de vil bruge eller ej. Samtidig findes der inden for visse varegrupper obligatoriske mærker, f.eks. pantmærket på engangsemballager til drikkevarer og identifikations-mærket på animalske fødevarer, hvis betydning også kan være nyttig at kende til for forbrugerne.

Affald til genanvendelse

Miljøstyrelsen har lanceret et fælles system for farver og ikoner, der tilbydes til brug på affaldsspande og containere. Det vil gøre det nemmere at sortere affald til genanvendelse, uanset om man er forbruger eller virksomhed. Læs mere på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Forbrugermærker i danske supermarkeder

DSK har udarbejdet en oversigt over de mest udbredte mærker, deres betydning, og hvordan de kontrolleres. Fælles for dem er, at de kan findes på dagligvarer i danske supermarkeder. Du kan downolade guiden her: Mærkeguide.

Dyrevelfærdsmærket

Bedre dyrevelfærdI foråret 2017 lanceres et statsligt dyrevelfærdsmærke. Dyrevelfærdsmærket har til formål at skabe bedre dyrevelfærd for flere danske grise via en mærkningsordning og via markedsbaseret dyrevelfærd. Det er et statsligt mærke udviklet i samspil med interessenter med statsligt logo og stats- eller statsanerkendt kontrol.

Dyrevelfærdsmærket skal gøre forbrugerne bevidste om, hvordan de kan bidrage til bedre dyrevelfærd. Det gør mærket ved at tydeliggøre niveauet af dyrevelfærd i svinekødsprodukterne på en nem og overskuelig måde.

Mærket har tre niveauer. Alle tre niveauer skal leve op til en række grundkrav til dyrevelfærd, som ligger ud over dansk og europæisk lovgivning.  Læs mere her.

Grundkravene er:

  •  Grisene skal have hele haler – dvs. de får ikke kuperet deres haler og har ikke været udsat for halebid
  •  Grisene får halm som rodemateriale og til redebygning
  •  Søerne skal være løsgående i hele produktionsforløbet – også i farestalden
  •  Grisene må max transporteres i 8 timer


Der er lagt op til, at det et-stjerne-mærkede produkt lever op til grundkravene. For de to- og trestjernede produkter vil der være tiltagende skrappere krav til dyrevelfærd.

 

Blomsten og Svanen

blomsten og svanenTo miljømærker er officielt anerkendt i Danmark: Blomsten og Svanen.

Når et produkt er mærket med Blomsten eller Svanen, er det en garanti for, at produktet er blandt de mindst miljøbelastende inden for sin kategori, at der er taget hensyn til forbrugerens sundhed, samt at kvaliteten er god. Det betyder, at miljømærkede produkter skal være lige så effektive som – eller bedre end - varer uden mærkerne, og at man samtidig er garanteret et produkt, der ikke indeholder klassificerede sundhedsskadelige kemikalier.

Producenten betaler et gebyr for retten til at bruge mærkerne.

Kravene til miljømærkede produkter går længere end lovgivningen og strammes op hvert 3.-5. år.

For at det overhovedet er muligt at få et miljømærke, skal der være udviklet kriterier for produktgruppen. Miljømærkerne stiller bl.a. krav til kvaliteten af produktet og ressourceforbruget i produktionsprocessen, men også krav til emballagen og indholdet af miljøbelastende og sundhedsskadelige stoffer i produktet.

Miljømærkning Danmark administrerer Blomsten og Svanen i Danmark og fungerer samtidig som uafhængig kontrolinstans.

Det danske Ø-mærke

økoDet røde Ø-mærke betyder, at produktet er underlagt kontrol af danske myndigheder. Mærket kan sættes på dansk producerede fødevarer, hvis de danske regler for økologi er overholdt. Udenlandske fødevarer, der lever op til EU’s regler, kan, hvis de er pakket og kontrolleret i Danmark, også mærkes med det røde Ø-mærke.

De danske regler er på enkelte punkter lidt skrappere end EU's regler.

Det er muligt at få fisk med det røde Ø-mærke, og det er også muligt at købe enkelte økologiske nonfood produkter med Ø-mærket, f.eks. juletræer.

Ø-mærkningen er en frivillig ordning. Fødevarekontrollen sikrer, at reglerne overholdes.

EU’s økologimærke

eu økoDet fælles mærke for økologiske produkter i EU svarer til det danske røde Ø-mærke.

Alle indpakkede økologiske fødevarer fra EU skal være mærket med EU’s økologilogo – den grønne fjer. Det danske, røde Ø-mærke må fortsat gerne bruges, men altså ved siden af EU’s økologilogo.

Mærket må gerne sættes på økologiske varer, som ikke er indpakkede, og EU-logoet kan frivilligt anvendes på økologiske fødevarer, der importeres fra 3. lande

Mærket garanterer, at EU’s regler for økologisk produktion er overholdt. De nationale myndigheder skal løbende kontrollere, at produkterne er ægte, og kravene overholdes. Kontrollen skal ske mindst én gang årligt. I Danmark varetages kontrollen af økologiske fødevarer af Fødevarestyrelsen.

Nøglehuls-mærket

nøglehulletNøglehuls-mærket er Fødevareministeriets officielle ernæringsmærke, der gør det nemmere at finde de sundere fødevarer inden for definerede fødevarekategorier på hylderne i supermarkedet.

Fødevarer med Nøglehullet lever op til et eller flere krav for indholdet af fedt, sukker, salt eller kostfibre.

Kun fødevarer, der kan indgå i en sund kost, kan få Nøglehullet. Fødevaregrupper, som indeholder meget fedt, salt eller sukker, er ikke med i mærkeordningen. Fødevarer, som indeholder sødestoffer, kan ikke mærkes med Nøglehullet.

Fødevarer, der er beregnet til børn op til 3 år, må ikke mærkes med Nøglehulsmærket.

Nøglehulsmærket er et frivilligt dansk, norsk og svensk ernæringsmærke, og brugen af det i Danmark kontrolleres af Fødevarestyrelsen.

Fuldkorns-logoet

fuldkornFormålet med brugen af fuldkorns-logoet er at udbrede kendskabet til logoet og sloganet ”Vælg fuldkorn først”.

Logoet findes på produkter med meget fuldkorn inden for bestemte fødevaregrupper. Desuden anvendes det i markedsføringen af fuldkorn ved f.eks. at indgå i markedsføringsmaterialer fra detailhandel og producenter.

Fuldkorn er en del af de 8 kostråd og dermed en del af den kost, der bedst forebygger livsstilssygdomme. I 2006 gik erhvervslivet, myndigheder og sundhedsorganisationer sammen om en målrettet indsats, der skulle få danskerne til at spise mere fuldkorn. Samarbejdet blev formaliseret i Fuldkornspartnerskabet.

Den statslige kontrol med logoet foretages af Fødevarestyrelsen.

GDA

gdaGDA står for Guideline Daily Amount og viser, hvor stor en procentdel af salt, sukker, fedt, mættet fedt og energi, der er i produktet i forhold til det vejledende daglige indtag. GDA er udviklet af den europæiske fødevareindustri sammen med ernæringseksperter.

Forskellen på GDA og den traditionelle næringsdeklaration er, at GDA opgives per portion og ikke pr. 100 gram. Portionsstørrelsen fastsættes af producenten. Samtidig viser den, hvor stor en procentdel den angivne portion er i forhold til det daglige behov hos en kvinde med moderat energibehov (2000 kcal) dagligt.

Alle producerede føde- og drikkevarer kan mærkes. Kontrollen foregår via Fødevarestyrelsen.

Dansk I.P.

dansk iDansk integreret produktion er en bæredygtig produktion af kvalitetsgrøntsager og kvalitetsfrugt.

For at kunne anvende logoet Dansk I.P. skal man være tilmeldt ordningen for integreret produktion, og produktionen skal foregå efter de forskrifter, der er udarbejdet for integreret produktion af frugt og grønt af Dansk Erhvervsfrugtavl, Dansk Erhvervsgartnerforening og Brancheudvalget for Frugt og Grønt.

NaturErhvervsstyrelsen varetager den fysiske kontrol hos producenter og avlere.

MSC-mærket fisk

MSCMSC står for Marine Stewardship Council. MSC er en uafhængig organisation, som arbejder for at bevare det naturlige havmiljø og sikre de vilde fiskebestande.

Fiskeproducenter kan få lov til at bruge mærket, når fangsten lever op til mærkets regler for miljøvenligt og bæredygtigt fiskeri.

MSC bygger på tre principper:

  • Bæredygtige fiskebestande. Fiskeriet skal være på et niveau, der er bæredygtigt for fiskebestanden.
  • Minimering af miljøpåvirkningen. Fiskeriet skal reguleres på en måde, så havets økosystemer bevares.
  • Effektiv styring. Fiskeri skal opfylde alle lokale, nationale og internationale love og have et ledelsessystem, der kan reagere på skiftende omstændigheder og fastholde bæredygtighed.

Fra 2012 kunne opdrættede fisk få det såkaldte ASCmærke. Overordnet set er MSC en mærkning af vildtfanget fisk, mens ASC certificerer opdræt.

Astma-Allergimærket

astma allergiAstma-Allergi Danmarks mærke findes på personlig plejeprodukter.

Mærket sætter fokus på kontaktallergi, eksem og irritation. Produkterne må f.eks. ikke indeholde unødige indholdsstoffer, f.eks. parfume, farvestoffer og produktsminke. Desuden er koncentrationen af alle indholdsstoffer vurderet i forhold til allergirisikoen.

Astma-Allergi Danmark vurderer produkterne i sin helhed fra gang til gang, når en producent ansøger om at bruge mærket.

Varefakta

varefaktaVarefakta er en garanti for, at varen indeholder det, som den lover. Logoet betyder, at varen er testet af et uvildigt laboratorium.

Varen tages jævnligt ud til stikprøvekontrol, så den til stadighed holder kvaliteten fra den oprindelige test.

Varefakta-ordningen er frivillig. Det er typisk butikken, importøren eller producenten, der vælger at betale for at få deres varer testet.

Plasttyper

Pilene i en trekant med et nummer indeni angiver plasttypen. Evt. anføres forkortelsen for plasttypen også. Trekantsmærket er en frivillig ordning for plastemballager og er en hjælp, når plasten skal sorteres til genanvendelse.

Seks forskellige plasttyper har et nummer, og nummer syv står for øvrige plasttyper:

pet1PET (01) - polyethylen terephthalat: Bruges bl.a. til sodavandsflasker.

 

hdpe2PE (02) - polyethylen - High Density (HDPE): Et af de mest udbredte plastmaterialer. Bruges f.eks til produkter til personlig pleje og flasker.                     

  

pvc3PVC (03) - polyvinylchlorid (PVC): Indgår i mange produkter f.eks. legetøj og regntøj.      

 

ldpe4PE (04) - polyethylen - Low Density (LDPE): Et af de mest udbredte plastmaterialer. Bruges bl.a. til bæreposer, affaldssække og dybfrostemballager.

 

pp5PP (05) - polypropylen: Bruges især til bildele, tovværk og gulvtæpper samt i mindre omfang som emballage til fødevarer.                           

 

ps6PS (06) - polystyren: Bruges bl.a. til emballagebægre (yoghurt, ymer) og engangskopper.                           

 

øvrige 07Øvrige plastmærker (07) - f.eks. ABSplast, der bruges til Lego, EVA (Ethylen-vinyl-acetate) og polycarbonat.

 

Glas og gaffel

glas og gaffelMærket fortæller, at produktet må bruges i kontakt med fødevarer. Der er dog meget emballage til mad, der ikke er udstyret med glas- og gaffelsymbolet. Det skyldes, at der er andre måder at vise, at den må bruges til fødevarer. F.eks. ved at skrive ”til kontakt med fødevarer”.

Det er importøren eller producenten, der er ansvarlig for, at emballagen er egnet til kontakt med fødevarer og opfylder lovgivningen.

CE-mærket

ceMærket betyder, at EU’s lovgivning om sundhed og sikkerhed er overholdt, og at der findes en dansk brugervejledning. Nogle produkter skal bære CE-mærket – det gælder f.eks. legetøj. Mærket bruges ikke på fødevarer.

Formålet med ordningen er bl.a. at mindske omfanget af tekniske handelshindringer i EU. Reglerne er derfor ens i alle EU-lande.  

Identifikationsmærke

dk identifikationMærket skal anvendes af producenter og engrosvirksomheder, der behandler animalske fødevarer. Det består af en landekode f.eks. bogstaverne DK for Danmark, virksomhedens nummer, og forkortelsen EF står for Europæiske Fællesskab. Andre landekoder i EU samt andre forkortelser for EF kan anvendes.

Identifikationsmærket findes også som et rundt mærke, der anvendes af ikke-eksportautoriserede virksomheder.

Mærket sørger for, at man kan spore tilbage til den virksomhed, der har produceret eller pakket varen.

Danske pantmærker

pantmærkerDet danske pantmærke findes kun på engangsemballager med pantbelagte drikkevarer. Pantmærket er enten trykt direkte på emballagen, på etiketten eller mærket er klistret på emballagen.

Det danske pantmærke er varemærkebeskyttet og må udelukkende anvendes på drikkevarer, der er tilmeldt Dansk Retursystem A/S.

pantmærker 2Det danske pantmærke findes i forskellige varianter. Pantmærket består af en pantsats, omgivet af to cirkelformede pile med fem sorte prikker under. Pantmærket kan være trykt direkte på flasken eller dåsen eller på dennes etiket. Pantmærket er altid ledsaget af en GTIN-stregkode.

Pantmærket kan også være sat på med en pantetiket, som er klistret på dåsen eller flasken. De findes i mange varianter, afhængig af pantsats, og hvilket materiale flasken eller dåsen er lavet af. Pantetiketten skal ledsages af en GTINstregkode.

Genbrugsmærket

genbrugGenbrugsmærket er et dansk mærke, der viser, at produktet kan genbruges, eller at det helt eller delvist er lavet af genbrugsmateriale. Genbrugsmærket er ikke pantmærke, og man får derfor ikke pant for produkter med genbrugsmærket.

 

Fairtrade

fairtradeFairtrade Mærket er en international mærkningsordning. Målet er at forbedre arbejds- og levevilkårene for nogle af verdens fattigste bønder og plantagearbejdere i Afrika, Asien, Syd- og Mellemamerika gennem handel. Desuden skånes miljøet i produktionen.

Mærkningsordningen Fairtrade hverken køber eller sælger varer, men mærker produkter, der skal leve op til standarderne for Fairtrade.

Pengestrømmene i systemet går direkte fra de virksomheder, der køber Fairtrade-mærkede råvarer, til bønderne.

KRAV

kravKRAV er det svenske økologimærke, og mærket ses især på fødevarer. EU's regler for økologisk produktion er overholdt, men i nogle tilfælde er kravene skrappere.

Et uafhængigt selskab er garant for, at kravene bliver overholdt.

Mærket er en frivillig ordning, og producenten betaler for at bruge det.

EKO

ekoEKO er det Nederlandsk økologimærke. Fødevarerne overholder EU's økologiregler. Mærket er frivilligt, og producenten betaler for at bruge det.

Mærket udstedes af den private organisation SKAL. Organisationen certificerer også økologiske varer i flere andre lande - f.eks. Tyskland.

Bio Siegel

bioBio Siegel-mærket ses på fødevarer fra Tyskland. Det garanterer, at produktet lever op til EU’s standarder for økologisk fødevareproduktion. 95 procent af indholdet i de mærkede produkter skal være af økologisk oprindelse.

Mærket udstedes af de tyske landbrugsmyndigheder, der også fører kontrol med, om de mærkede produkter lever op til økologireglerne.

EcoCert-mærket

ecocertEcoCert-mærket startede som et fransk økologimærke, men har bredt sig internationalt, så mærket nu kan ses på produkter fra hele verden. For at kunne bære mærket, skal mindst 95 procent af indholdet i produkterne være naturlige, ikke giftige og kunne nedbrydes i naturen.

Mærket kan findes på fødevarer, kosmetik, tekstiler m.v.

EcoCert er en privat organisation, der er certificeret til at kontrollere og udstede mærket.

Der Blaue Engel

der blaue engelDer Blaue Engel er et statsligt tysk miljømærke.

Reglerne for at få mærket er fastlagt med udgangspunkt i en livcyklusvurdering.

En jury nedsat af de tyske miljømyndigheder beslutter, hvilke varegrupper der kan få mærket. Reglerne udvikles i et samarbejde med repræsentanter fra miljømyndigheder, industri, miljø- og forbrugerorganisationer samt andre eksperter.

Der Blaue Engel er en frivillig ordning, og producenten betaler for retten til at bruge mærket.

Bra Miljöval

brqa miljövalDen svenske naturfredningsforening har i samarbejde med detailhandlen udviklet et privat mærke kaldet Bra Miljöval.

Reglerne for at få mærket udarbejdes på baggrund af produktets livscyklus. Det er Naturfredningsforeningen, som bestemmer de endelige kriterier. Naturfredningsforeningen kontrollerer varerne ved stikprøvekontrol, og en gang om året foretages en større revision af de firmaer, der bruger mærket.

Ordningen er frivillig, og producenten betaler gebyr for at bruge mærket.

Sustainable-cleaning

sustainable cleaningLogoet betyder, at producenten har tilsluttet sig Charter for Sustainable Cleaning (Charteret for bæredygtig rengøring).

Charteret drejer sig om at producere rengøringsmidler på en bæredygtig måde med omtanke for miljøet og naturens ressourcer. Dette verificeres af en uafhængig instans, inden producenten må bruge mærkningen på sine produkter. Produkternes brugsanvisning skal også give forbrugerne anvisninger til sikker og miljøvenlig brug af produkterne.

Ordningen er opstået på initiativ af A.I.S.E., der er det officielle organ for sæbe-, vaskemiddel- og rengøringsproduktbranchen i Europa.

FSC-mærket

fscForkortelsen FSC står for Forest Stewardship Council. FSC er en international non-profit mærkningsordning til træ og papir. FSC-mærket viser, at træ- og papirprodukter stammer fra bæredygtigt drevne skove, hvor både mennesker og dyr er sikret ordentlige levevilkår.

I en FSC-skov bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er FSC en garanti for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr og ordentlig løn.

Alle FSC-certificeringer foretages af uvildige certificeringsfirmaer. For at videresælge eller producere et FSCcertificeret produkt skal virksomheden have et sporbarhedscertifikat, der viser, at den kan spore træet fra køb til salg.

Rainforest Alliance

rainforest allianceAlliancens formål er at bevare biodiversiteten og sikre bedre sociale vilkår for fattige bønder i ulande.

Landbrugsprodukter skal leve op til de kriterier, der er fastsat af Sustainable Agriculture Network, som er en international sammenslutning af organisationer, der arbejder med naturbeskyttelse.

 

Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse

anbefalet af dyrenes beskyttelseMærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" findes på udvalgte produkter fra svin, fjerkræ og kvæg. Det garanterer, at der er tale om produkter produceret med høj dyrevelfærd.

For at kødet kan få dette mærke, stilles der høje krav til:

  • Dyrenes velfærd
  • Dyrenes sundhed og fodring
  • Miljømæssige hensyn
  • Produkternes sundhed, sikkerhed og kvalitet

Halal-mærket

halalDanske slagterier bedøver alle dyr, inden de slagtes. Det er også fælles for alle, at dyret stikkes i halspulsåren og afbløder. Det, der i Danmark adskiller halal-slagtning fra anden slagtning, er, at den slagterimedarbejder, der overvåger slagteprocessen, er muslim, og han fremsiger en bøn ved slagtningens begyndelse og hver gang, der har været en pause i slagteprocessen.

Ikke alt halal-slagtet kød er mærket, og hvis det er mærket med Halal, skal det kunne dokumenteres og kontrolleres.

Halal-mærket oksekød hører under EU’s regler om frivillig mærkning af oksekød.

Kontrollen foretages af Fødevarestyrelsen.

 

Kontakt

flt.