DSK Nyhedsbrev

Modtag DSK Nyt pr. mail

Redigeret 18/03/10

Anmeldelse af vold som arbejdsskade

Arbejdsgiveren skal anmelde arbejdsulykker med mere end 1 dags fravær udover dagen for ulykken til sit forsikringsselskab og til Arbejdstilsynet. Anmeldelsen skal ske senest ni dage efter, at episoden har fundet sted. Ligeledes skal arbejdsbetingede lidelser anmeldes, herunder psykiske lidelser pga. vold.

Voldsepisoden bør ligeledes anmeldes til politiet, selv om dette ikke er en betingelse for, at episoden kan anerkendes som en arbejdsulykke. Det er imidlertid nemmere at dokumentere, at volden har fundet sted, hvis der foreligger en politianmeldelse.

Anerkendes episoden som en arbejdsulykke, vil den skadelidte kunne modtage psykisk krisehjælp af en psykolog og få erstatning, hvis der bliver varige mén.

Arbejdsgiverens lovpligtige arbejdsskadeforsikring dækker omkostningerne til akut krisehjælp til de ansatte, såfremt tilfældet anerkendes som en fysisk eller psykisk arbejdsulykke. Er der tale om væbnet røveri samt direkte voldeligt overfald, vil det normalt blive anerkendt.

De Samvirkende Købmænd / Svanemøllevej 41 / Postboks 122 / 2900 Hellerup / Tlf. (+45) 39 62 16 16 / Fax (+45) 39 62 03 00 / dsk@dsk.dk