Redigeret 05/12/03

Sjælesørgeren

Før Dankortet og Døgneren var købmanden ubestridt en central person i det lokale samfund. Det var bekvemt for især unge mennesker, at man lørdag aften kunne banke købmanden op i privaten over butikken og købe bagom til en improviseret eller tørlagt fest - selvom det var både forbudt og ulovligt. Og sidst på ugen kunne den trofaste kunde trygt gå til sin købmand og købe på regning.

Dermed blev købmanden også en slags sjælesørger for sine kunder. Når det blev lønningsdag, og regningen skulle betales, var det ikke altid, pengene slog til, for børnene stod lige netop og manglede sko, eller farmand havde mistet sit arbejde. Psykologisk sans og købmands-fornuft løste problemerne, for købmanden fik et indgående kendskab til kunderne og deres privatøkonomi - og kreditten var simpelthen nødvendig, for helt op i 60'erne var pengene små blandt almindelige danske forbrugere.

Sjovt nok glemte mange kunder deres rare, lokale købmand, da der kom flere penge i lønningsposen, og de billige supermarkeder skød op over alt i landet.