Redigeret 16/02/04

Omsen og Momsen

Hver tredje måned deler købmanden skæbne med 430.000 andre danskere. Dybt begravet i papirdynger forsøger han at få momsregnskabet til at gå op, så skattevæsenet kan få opgørelsen og ikke mindst pengene til tiden.

I dag er edb-anlæg og "tænkende" kasseapparater en uvurderlig hjælp, når finansministeren skal have sine 25 pct. Men det var ellers noget af en administrativ byrde, politikerne i 60'erne trak ned over hovedet på de selvstændige erhvervsdrivende, da omsen og momsen blev gennemført.

Det var "lønfesten" i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 1961, der fik den daværende SR-regering til at overveje en afgift på 5 pct. i detailleddet. Det var før kildeskatten, og statsminister Viggo Kampmann udlagde den nye omsætningsafgift - af aviserne forkortet til oms - som en "bøde til dem, der kører på fribillet, fordi deres beskedenhed forbyder dem at overbebyrde selvangivelsen".

Mange organisationer, bl.a. DSK, var imod planerne, fordi man forudså kaos i de omkring 130.000 virksomheder i detail-leddet. De politiske forhandlinger mundede i 1962 ud i en oms på 9 pct. i engros-leddet.

Omsen er således det første indkomstpolitiske indgreb i Danmark, og året efter kommer Helhedsløsningen i forbindelse med de strandede overenskomstforhandlinger. I 1966 vinder SF en bragende valgsejr, og der er for første gang et arbejder-flertal i Folketinget. Statsminister Jens Otto Krag havde et standpunkt (om S-SF-samarbejde), men tog et nyt og baserede sit parlamentariske grundlag på folkesocialisterne.

Den 3. juni 1967 gennemføres en meromsætningsafgift - moms - på 10 pct. DSK iværksætter sin hidtil største informationskampagne over for medlemmerne. De fleste butikker må holde en dag lukket for at gøre lager op og sætte nye priser på varerne, og et sørgetog, arrangeret af Foreningen for frie erhverv, nedlægger en krans ved Frihedsstøtten med ordene "Hoveriet genindførtes 3. juni 1967".

Momsen og en senere indefrysning af en dyrtidsportion i 1968 får det til at knage i fugerne på "Det røde kabinet" - SF sprænges, og et nyt folketingsvalg fører til Hilmar Baunsgaards VKR-regering.

Men uanset partifarve havde den siddende regering nu fået en afgift, hvor man kunne dække over skatteskruens stadige omdrejninger - og værktøjet er blevet brugt flittigt igennem de 30 år. Den nye VKR-regering drejer allerede skruen op på 12,5 pct. i marts 1968, og siden er det gået slag i slag: 15 pct. i 1970, en midlertidig nedsættelse til 9,25 pct. i 1975, tilbage til 15 pct. i 1976, 18 pct. i 1977, 20,25 pct. i 1978 og 22 pct. i 1980. Den seneste forhøjelse er fra 1992, hvor momsen steg til de nuværende 25 pct.

Momsen bidrager med næsten 100 milliarder kroner årligt i statskassen - en tredjedel af statens samlede indtægter på skat og afgifter. En EU-beslutning om harmonisering af momsen betyder, at landene skal opkræve mindst 15 pct. i moms - dog kan en reduceret momssats på 5 pct. anvendes på nogle varegrupper, bl.a. madvarer.