Redigeret 22/12/10
Købmandsvarer til døren
Fra DSK's 90-års jubilæumsmagasin i 1997
Et kig ind i en dansk skoleklasse omkring århundredeskiftet ville vise 37 elever - klassekvotienten var netop sat ned i 1899 - som stort set kun beskæftigede sig med udenadslære. Et nærmere eftersyn ville dog afsløre, at højst halvdelen fulgte med i "undervisningen" - resten sad og sov eller var meget åndsfraværende.
Årsagen var den enkle, at de fleste børn havde erhvervsarbejde ved siden af skolen - og i mange tilfælde blev skolepligten langt fra opfyldt. Børnearbejde var vidt udbredt på fabrikkerne, især glasværker og væverier. Først i 1901 blev det forbudt at arbejde på fabrik for børn under 12 år, og fra 1913 gjaldt det hele den skolepligtige alder.
Forbuddet mod fabriksarbejde betød, at der blev rift om bypladserne. 75 pct. af drengene og 55 pct. af pigerne havde byplads i købstæderne, viser en lærerundersøgelse fra 1908. Stort set alle arbejderbørn havde arbejde, men undersøgelsen viste også, at børn fra alle sociale grupper, bortset fra de øverste lag, havde betalt arbejde for fremmede.
Før århundredeskiftet var en arbejdsdag på 12 timer ikke usædvanligt, men fra 1925 måtte skolebørn højst arbejde 4 timer om dagen. Loven kunne dog omgås med lidt snilde, hvis man tog en tørn som mælkedreng inden skolen og bragte varer ud for købmanden efter skoletid.
Børnenes løn var et helt nødvendigt tilskud til de ofte meget børnerige familier. Det er vel først inden for de sidste 30-40 år, at børnene har fået lov til at disponere over lønnen som egne lommepenge.
For købmandsforretningen var bydrengen i mange år et helt naturligt led. Mange kunder, ikke mindst ældre mennesker, kom sjældent i butikken, men nøjedes med at bestille varer over telefonen. En tur til 4. sal med en 50 styks kasse øl var hårdt slid for en skoleelev, og der var ingen garanti for, at drikkepengene stod i forhold til anstrengelserne.
Trods privatbilismen har mange købmænd holdt fast i deres bydreng for på den måde at yde en service, som lavprisvarehuse og discount-butikker ikke har.

