DSK Nyhedsbrev

Modtag DSK Nyt pr. mail
Forside    /   Nyheder   /   Pressemeddelelser

Redigeret 06/10/06

Føtex i Roskilde og Hillerød er ulovlig opført

Historisk planlovs-sejr for danske købmænd – og for retsbevidstheden, siger DSK-direktør
 

Naturklagenævnet har givet De Samvirkende Købmænd medhold i, at Dansk Supermarkeds Føtex-varehuse i henholdsvis Roskilde (RO’s Torv) og Hillerød er opført i strid med Planloven.

I den anledning udtaler DSK´s adm. direktør John Wagner:

”Vi betragter det som en historisk sejr for danske købmænd – og for retsbevidstheden.

Vi har hele tiden sagt, som tilfældet også var med Bilka-varehuset i Horsens og Føtex i Ribe, at de to Føtex-butikker i henholdsvis Roskilde (RO’s Torv) og Hillerød var komplet ulovlige, uanset hvad kommunale embedsmænd måtte mene, inspireret af bygherren.

Med størrelser på henholdsvis 4778 og 4245 m² var der tale om et frontal-angreb på Planlovens kvadratmetergrænser og dermed hele den finmaskede butiksstruktur – klart iscenesat af Dansk Supermarked. På den baggrund er det naturligvis stærkt tilfredsstillende, at der er tale om en klokkeren og eenstemmig afgørelse i Naturklagenævnet, og at Dansk Supermarked usædvanlig ydmygt tager afgørelsen til efterretning og nu omsider vil ombygge de to butikker.

Vi vil naturligvis nøje påse, at man i forbindelse med denne såkaldte ombygning, der vel rettere sagt må være en indskrænkning af dagligvarebutikken, ikke kreativt afprøver nye grænser, men omsider også helt bogstaveligt indretter sig efter landets lovgivning.”

De Samvirkende Købmænd / Svanemøllevej 41 / Postboks 122 / 2900 Hellerup / Tlf. (+45) 39 62 16 16 / Fax (+45) 39 62 03 00 / dsk@dsk.dk