DSK Nyhedsbrev

Modtag DSK Nyt pr. mail
Forside    /   Nyheder   /   Pressemeddelelser

Redigeret 17/11/04

Opbakning til nye fyrværkeri-regler

De Samvirkende Købmænd (DSK) og Danmarks Tapet- og Farvehandlerforening (DTFF) hilser regeringens plan om nye fyrværkeri-regler velkommen
  

De to brancheforeninger repræsenterer tilsammen over 1500 butikker, hvoraf en meget stor del sælger fyrværkeri op til nytår.

Købmændene og Farvehandlerne er især tilfredse med den skærpede kontrol med ulovligt importeret fyrværkeri, herunder den øgede grænsekontrol. Brancheforeningerne er også positivt indstillet overfor en eventuel forkortet salgsperiode for fyrværkeri.

"Vi tager katastrofen i Kolding meget alvorligt. Vi kan ikke leve med, at der ikke bliver taget de rigtige beslutninger herunder også et krav om reduktion af detailhandelens maksimale lagre - selvom stramningerne forekommer ubelejlige for nogle enkelte virksomheder," siger konsulent Claus Bøgelund Nielsen fra DSK.

Købmændene og Farvehandlerne påtager sig også gerne en ydeligere informationsopgave -  både i forhold til butikker og forbrugere.

"Vi deltager meget gerne i et konstruktivt samarbejde med myndighederne omkring nye og forbedrede regler for sikkerhed og fyrværkeri. Efter Kolding kan det simpelthen ikke være anderledes," siger advokatfuldmægtig Katrine Vitfell Pedersen fra Danmarks Tapet- og Farvehandlerforening.

Se 10-punkts-plan

Kontakt

De Samvirkende Købmænd, Udviklingskonsulent Claus Bøgelund Nielsen, mobil 23 45 30 59.

Danmarks Tapet- og Farvehandlerforening, Advokatfuldmægtig Katrine Vitfell Pedersen, mobil 51 92 09 19.

De Samvirkende Købmænd / Svanemøllevej 41 / Postboks 122 / 2900 Hellerup / Tlf. (+45) 39 62 16 16 / Fax (+45) 39 62 03 00 / dsk@dsk.dk