Redigeret 06/07/10
DSK: Nej til fælles nordisk pant
Formanden for Nordisk Råds udvalg for miljø og naturressourcer, svenskeren Ann-Kristine Johansson, anbefaler i dag fælles nordisk pant
De Samvirkende Købmænd, DSK, der repræsenterer 1.500 danske dagligvarebutikker advarer mod en fælles nordisk løsning.
"Den bedste løsning i Danmark er ikke nødvendigvis også den bedste løsning i Sverige. En løsning må tage afsæt i de helt specifikke nationale forudsætninger, så problemet kan løses mest effektivt og uden at ske på bekostning af effektiviteten i pantsystemerne eller medføre krav om ændringer i de øvrige nordiske landes pantsystemer", siger underdirektør Claus Bøgelund Nielsen fra DSK.
Claus Bøgelund Nielsen fortsætter: "Der er ikke noget reelt problem med emballager mellem de nordiske lande. Der er problemer med dåser fra Tyskland til Danmark og Sverige samt fra Estland til Sverige. De nordiske lande har hver for sig yderst velfungerende pantsystemer, og det vil kun blive dyrere for forbrugerne, hvis der skal laves fælles nordisk pant, uden at der er et reelt behov" siger Claus Bøgelund Nielsen.
Kontakt
Yderligere informaition kan få hos underdirektør Claus Bøgelund Nielsen, tlf. 23 45 30 59, cbn@dsk.dk.
06/07/10

