DSK Nyhedsbrev

Modtag DSK Nyt pr. mail
Forside    /   Nyheder

Redigeret 07/01/10

Praktikpladskampagne i hovedstaden

Region Hovedstaden har startet en regional praktikpladskampagne, som skal få flere virksomheder til at tage elever og lærlinge. Antallet af praktikpladser i regionen er nemlig faldet drastisk på meget kort tid.

Frem til sommerferien 2010 vil mere end 10.000 virksomheder i Region Hovedstaden blive kontaktet af en praktikkonsulent fra en erhvervsskole. Konsulenten kan hjælpe virksomheden med at få lærlinge eller elever og i det hele taget besvare de spørgsmål, der eventuelt måtte være i den forbindelse.

Derudover har Dansk Erhverv sammen med HK HANDEL og HK PRIVAT taget initiativ til et samarbejde om elevpladser, herunder indhold og fordele for arbejdsgiver. Man kan læse og se mere, bl.a. interviews med arbejdsgivere, på www.elevpakken.dk.


For yderligere information kontakt juridisk konsulent Louise Holm Sommer på tlf. 39621616 eller mail lhs@dsk.dk

07/01/10

De Samvirkende Købmænd / Svanemøllevej 41 / Postboks 122 / 2900 Hellerup / Tlf. (+45) 39 62 16 16 / Fax (+45) 39 62 03 00 / dsk@dsk.dk