DSK Nyhedsbrev

Modtag DSK Nyt pr. mail
Forside    /   Nyheder

Redigeret 01/09/10

Indskydergarantien begrænses

Fra den 1. oktober 2010 kan man igen miste sine indlån, hvis banken skulle gå konkurs
 

Det skyldes, at den ubegrænsede statsgaranti afløses af en begrænset garanti på 100.000 Euro, svarende til 750.000 kr. Visse særlige indlån dækkes dog fortsat fuldt ud. Den ubegrænsede indskydergaranti blev i sin tid indført med bankpakke 1 som en midlertidig ordning, der skulle sikre tilliden til de danske banker.

Mange virksomheder har indlån, der overstiger denne beløbsgrænse, og derfor bør man vurdere, om ens indlån er sikkert placeret, og om risikoen for tab kan reduceres. Det gælder f.eks butikker efter dage med særlig stor omsætning og/eller dage, hvor grossisten skal have betaling for mange varer

Som led i virksomhedens risikostyring kan det vurderes, om det gennem tiltag internt i virksomheden er muligt at udjævne likviditetsudsving og det tilhørende behov for at placere fri likviditet i banken. Det kan også være en idé at "lægge æggene i flere kurve" ved at fordele indlånene i flere banker og/eller kræve sikkerhed for indlån. Desuden skal man være opmærksom på, at det beløb, som dækkes af garantien, er indlån i instituttet fratrukket gæld til instituttet, og derfor kan det være en fordel at have lån og indlån samme sted.

Grænsen på 100.000 Euro er maksimum i hele EU og kan derfor ikke hæves yderligere.

Læs evt. mere på hjemmesiden Garantifonden for indskydere og investorer.

 

23/08/10

De Samvirkende Købmænd / Svanemøllevej 41 / Postboks 122 / 2900 Hellerup / Tlf. (+45) 39 62 16 16 / Fax (+45) 39 62 03 00 / dsk@dsk.dk