DSK Nyhedsbrev

Modtag DSK Nyt pr. mail
Forside    /   Nyheder

Redigeret 02/02/12

Fødevaresikkerhed via mobilen

Fødevaresikkerhed og egenkontrol kan om kort tid klares via smartphones eller tablets på medarbejderens vej rundt i butikken
   

Alle butikker under SPAR Danmark samt alle butikker i SuperBest, KIWI minipris, Løvbjerg og grønlandske Pissifik benytter i dag det elektronisk egenkontrolsystem RiskMinder, som udvikles af Optica i Risskov ved Århus, og nu forbedres systemet yderligere. Videreudviklingen er sikret via en fornyet aftale mellem DSK og Optica, der løber frem til 1. april 2014. Det er samtidig hensigten at udnytte det elektroniske systems muligheder til f.eks. at sikre, at købmanden lettere kan håndtere de lovpligtige arbejdspladsvurderinger, kaldet APV’er.

Udgangspunktet var og er stadig, at RiskMinder skal håndtere den såkaldte egenkontrol med henblik på optimal fødevaresikkerhed. Siden starten for ca. tre år siden er systemet blevet udvidet med et effektivt system til tilbagekaldelse af varer, og næste skridt er at udvide værktøjet til også at gøre arbejdet med andre regler lettere.

02/02/12

De Samvirkende Købmænd / Svanemøllevej 41 / Postboks 122 / 2900 Hellerup / Tlf. (+45) 39 62 16 16 / Fax (+45) 39 62 03 00 / dsk@dsk.dk