Redigeret 03/11/04

Var Bilka og Horsens kommune i god tro?

af: advokat Jan E. Jørgensen, De Samvirkende Købmænd
 

Flere gange er jeg stødt på udtalelser om, at Bilka og Horsens Kommune var i god tro om, at lavprisvarehuset i Horsens var lovligt. Dette udsagn er ikke korrekt - men det er sådan set heller ikke forkert. Bilka og kommunen var nemlig hverken i god eller ond tro om byggeriets lovlighed, idet det på det tidspunkt, hvor byggetilladelsen blev udstedt af kommunen, og hvor byggeriet blev igangsat af Dansk Supermarked A/S, var uafklaret, om byggeriet var lovligt eller ej.

Hvis Naturklagenævnets afgørelse, der som bekendt sagde god for byggeriet, ikke havde kunnet indbringes for domstolene, eller hvis fristen for indbringelse af sagen havde været overskredet, så havde Bilka og kommunen været i god tro. Det var imidlertid ikke tilfældet. Nævnets afgørelse blev indbragt for landsretten inden fristen, hvilket både kommunen og Bilka blev skriftligt informeret om. Endvidere havde jeg gennem hele forløbet annonceret - bl.a. her i Horsens Folkeblad - at vi ville indbringe afgørelsen for landsretten.

Vidste sagen kunne blive omgjort

Bilka og kommunen vidste således, at afgørelsen var omtvistet, og at den kunne blive omgjort af landsretten og/eller Højesteret. Derfor stod man i en situation, hvor man hverken var i god eller ond tro om lovligheden af byggeriet, idet ingen på forhånd i sagens natur kunne garantere, hvad domstolene ville nå frem til. Jeg vurderede, at vi ville vinde, modparten vurderede, at han ville vinde, og sådan er det næsten altid forud for en retssag. Jeg går ud fra, at såvel Horsens kommune som Dansk Supermarked har indhentet udtalelser fra andre jurister om, hvad resultatet af sagen ville blive.

Der stilles forskellige krav på forskellige retsområder, for så vidt angår begrebet god tro. Lad mig nævne et eksempel. Man må som ægtefælle ikke sælge ejendele, der tilhører den anden ægtefælle. Som professionel opkøber skal man være i god tro om, at ejendelen tilhører den ægtefælle, som vil sælge den. En dom har statueret, at en køber ikke var i god tro, selv om sælgeren meget overbevisende (tilsat tårer!) forklarede, at hans hustru var død. Selv om begrebet "tro" i almindelig tale ikke er det samme som "viden", så betyder "god tro" ikke, at hvis man tror, at et byggeri er lovligt, så er den god nok. Der skal mere til. Man skal vide, at byggeriet er lovligt, og dette vidste ingen - heller ikke Horsens kommune og Bilka - da byggeriet gik igang. Derfor var man ikke i god tro. Dog var man heller ikke i ond tro, da Naturklagenævnet jo havde sagt, at byggeriet var lovligt, og det kan ikke bebrejdes nogen, at man troede, at retten ville være enig med Naturklagenævnet. Dette er blot ikke tilstrækkeligt til at statuere god tro.

Valgte risikoen

I denne gråzone mellem god og ond tro kunne Bilka og kommunen have valgt at være forsigtige. Man valgte i stedet at være dristige. Sagt med et juridisk udtryk foreligger der accept af risiko. Kommunen og Bilka vurderede, at Naturklagenævnet ville vinde retssagen, og derfor agerede man ud fra dette fremfor at vente på, at retten havde talt. Når man accepterer en risiko, må man først vurdere, hvor stor risikoen er, og hvad konsekvenserne vil være, hvis man tager fejl. I denne sag kunne man formode, at Bilka og kommunen vurderede, at risikoen var lille, og at konsekvenserne af at få uret ville være tilsvarende små.

Kommunen og Bilka tog imidlertid fejl på begge punkter. Landsretten gav mig medhold i min påstand, og Højesteret nåede frem til samme resultat. Begge afgørelser var enstemmige, og de jurister, som kommunen og Bilka har rådført sig med, tog altså grundigt fejl.

Retlig lovliggørelse er ikke mulig

Samtidig har det vist sig, at Miljøministeren ikke vil medvirke til en retlig lovliggørelse af Bilka. Hun forlanger en fysisk lovliggørelse. Jeg kan ikke se, at hun kan gøre andet, og jeg har oplyst kommunen om dette, lige siden sagens tog sin begyndelse for snart mange år siden. En retlig lovliggørelse kan nemlig ikke lade sig gøre, idet planloven sætter en grænse for nye dagligvarebutikker på 3.000 kvm., med mindre der kan påpeges en særlig planmæssig begrundelse. Det kan der ikke, hvilket kommunen naturligvis er klar over, idet Vejle amt tidligere har fået afslag på at tillade butikker på mere end 3.000 kvm., idet ministeriet fandt, at der ikke var nogen særlig planmæssig begrundelse.

Den manglende særlige planmæssige begrundelse var da også hele baggrunden for, at kommunen valgte at bruge en gammel lokalplan fra før ændringerne i planloven. Havde man kunnet vedtage en ny lokalplan, der tillod et Bilka på 14.000 kvm., kunne man jo bare have gjort det i stedet for at forsøge sig med en gammel lokalplan omhandlende et helt andet projekt.

Bilka og Horsens kommune har spillet højt spil - og tabt. Det er naturligvis særdeles ærgerligt for skatteborgerne i Horsens, at man ikke valgte den mere forsigtige vej. Det kan man imidlertid ikke bebrejde DSK eller miljøministeren for den sags skyld. Det kan man bebrejde borgmesteren, og jeg mener faktisk ikke, at det klæder ham, at han ikke vil  erkende sit nederlag. Jo længere han trækker pinen, jo dyrere bliver det for skatteborgerne i Horsens - og helt ærligt: Er der noget mere ynkeligt, end en hasardspiller, der ikke vil betale sin spillegæld?