Redigeret 02/04/09
Ud med GDA og tænk nyt
Debatindlæg af Trine Busk-Jepsen, DSK, trykt i Børsen 1. april 2009:
Der er god grund til at glæde sig over, at Europa Parlamentet har udsat sin behandling af forslag vedr. fødevareinformation til efter det kommende parlamentsvalg. Udsættelsen betyder, at vi i hele EU nu har mere tid til at få fokus på GDA-mærkningens uheldige effekter, og hvad der skal gøres, så forbrugerne får en reel information om fødevarerne. GDA står for Guideline Daily Amount, og er fødevareindustriens bud på, hvordan deres produkter skal ernæringsmærkes.
De Samvirkende Købmænd mener ikke, at fødevareindustrien alene skal bestemme, hvordan en europæisk fødevaremærkning skal se ud, og der er et indlysende behov for at tænke nyt, da der er uløselig fejl i GDA.
Det store problem er, at GDA ikke giver forbrugerne den information, som mange forbrugere tror, den gør. Bl.a. udregner producenterne ofte det daglige indtag for en mindre portion end den, man indtager. På den måde fremstår produktet sundere, end det er. Desuden er værdien udregnet for en voksen kvinde og tager ikke hensyn til, at børn ikke skal have den samme mængde. Og så skelner GDA ikke mellem naturligt og tilsat sukker, selv om det betyder meget for sundheden, om man spiser naturligt sukker fra mælk og frugt eller tilsat sukker fra slik og sodavand. Det betyder, at en portion Kellogg’s Frosties fremstår sundere end et æble. Som modargument fremføres typisk, at forbrugerne godt ved, hvilke af disse produkter der er sundest. Men et ernæringsmærke skal være så konsistent, at forbrugerne kan skelne sundt fra usundt.
Fødevareminister Eva Kjer Hansen medgiver, at GDA-mærkningen kan være vildledende i konkrete tilfælde, eksempelvis hvis portionsstørrelserne er urealistiske. Det mener hun bør løses, så forbrugeren kan have tillid til, at de får korrekte oplysninger. Det lyder fristende, men der er ingen, hverken ernæringseksperter eller andre, der kan skitsere en model for, hvordan portionsproblemet skal løses.
Men portionsstørrelserne er desværre ikke det eneste uløselige problem med GDA. Referenceværdien for sukker har andre lande opgivet at løse, og den store forskel på os mennesker er en udfordring! GDA er i dag beregnet ud fra et kalorieindtag, som passer til en 40-årig kvinde, som er moderat fysisk aktiv. Især børn har et meget mindre energibehov, og det betyder, at en portion udgør en større del af et barns daglige behov, end det mærkningen oplyser. Konsekvensen er, at GDA kan bidrage til fedme hos børn. Det er desværre ikke realistisk, at varer skal påtrykkes GDA for både små børn, store børn, unge kvinder, unge mænd, ældre kvinder, ældre mænd osv.
Der er behov for at udvikle nye alternativer til en ernæringsmærkning, som kan erstatte GDA. Det er derfor nødvendigt med mere tid og uafhængig forskning for at udvikle en ny ernæringsmærkning, der hurtigt og enkelt kan give forbrugerne den nødvendige information til at træffe det sunde valg.
Sammen med Kræftens Bekæmpelse, Landbrugsraadet, Forbrugerrådet, Mejeriforeningen, Danish Meat Association, Hjerteforeningen og Diabetesforeningen håber vi, at Folketingets Fødevareudvalg når frem til at vedtage en beretning, der pålægger Fødevareministeren at arbejde imod indførelsen af GDA som næringsdeklaration i EU.