Redigeret 06/10/08

Seriøs lukkelovs-liberalisering

Kronik af John Wagner, adm. direktør, DSK, trykt i Jyllands-Posten 4. oktober 2008:
 

En kommission kan sikre den nye konservative partiformand, økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen, en seriøs behandling af sit landsråds forslag om en afskaffelse af lukkeloven.

På weekendens konservative landsrådsmøde lovede partiets nyvalgte formand og økonomi- og erhvervsminister, Lene Espersen, at hun, den konservative folketingsgruppe og regeringen vil behandle spørgsmålet om en liberalisering af lukkeloven "meget seriøst".

Det var ikke bare klar tale, men også klog tale – i modsætning til landsrådsmødets golde vedtagelse af en unuanceret ”indstilling” til folketingsgruppen om, at den skal arbejde for lukkelovens afskaffelse – tilsyneladende helt uanset konsekvenserne for de forretningsdrivende, for de ansatte og for forbrugerne!

Lene Espersens lukkelovs-løfte – "Vi vil behandle sagen meget seriøst" – vidner ikke bare om, at hun godt kender sin partihistorie med en række af konservative koryfæer og forgængere på posten som "handelens minister", der alle har brændt sig på lukkeloven, når de har valgt at være mere liberale end konservative.

Lene Espersens lukkelovs-løfte er også det eneste ansvarlige i den nuværende situation med en økonomisk lavkonjunktur, der i forvejen rammer detailhandelen hårdt. Og det er erhvervspolitisk og regional-politisk såre fornuftigt vel vidende, at det er de mindre butikker, ikke mindst i provinsen, der vil være de mest udsatte i forbindelse med en yderligere lukkelovs-liberalisering.

Spørg i Nordjylland

På landsrådsmødet talte Lene Espersen varmt om sine nordjyske aner blandt selvstændige forretningsdrivende, hårdtarbejdende lønmodtagere, folk fra beskedne kår. Spørg dem hjemme i Nordjylland, om de også – som partifællerne på Frederiksberg – synes, at det vil være en god idé at afskaffe lukkeloven til ugunst for det, der er tilbage af lokalt handelsliv, men til fordel for storcentre og lavprisvarehuse i Aalborg og Holstebro.

For liberalister med skyklapper kan en afskaffelse af lukkeloven i sig selv være et ideologisk mål, men for alle andre – konservative, radikale eller for den sags skyld Dansk Folkeparti – må det afgørende vel være, hvad der er bedst for de berørte parter: De forretningsdrivende, de ansatte, forbrugerne – og dertil: Hvad der er bedst for den almindelige samfundsudvikling i form af et frodigt nærmiljø, et spændende handelsliv, attraktive fødevarebutikker, uddannelses- og arbejdspladser, hensyntagen til klima og miljø, kultur- og idrætsliv etc.

Nedsæt en kommission

På den baggrund må det efter det konservative landsrådsmøde nu være på sin plads at foreslå økonomi- og erhvervsministeren, at der snarest muligt nedsættes en bredt sammensat Lukkelovskommission med det ene formål at udrede fordele og ulemper ved en afskaffelse af loven og på den baggrund komme med oplæg til en ansvarlig liberalisering ved lovrevisionen i folketingsåret 2009/10.

En lukkelovs-liberalisering kan få så voldsomme afledte effekter, at konsekvenserne bør være grundigt belyst på forhånd. En sådan lovrevision kan ikke bare være bestemt af modeluner hos folketingspolitikere, der tilsyneladende ikke engang kender rækkevidden af den liberalisering, der allerede er sket af lukkeloven gennem de sidste mange årtier.

Med andre ord: Sagen bør, som ministeren lover, behandles meget seriøst.

Hvad er konsekvenserne?

Det kræver en grundig analyse af fordele og ulemper ved en yderligere liberalisering, ja måske endda en afskaffelse, som vi har set i Sverige, der i øvrigt er det eneste land af dem, vi normalt sammenligner os med, som ikke har en lukkelov.

En kommission bør bl.a. vurdere:

1. Hvilke konsekvenser får det for butiksstrukturen, hvis lukkeloven yderligere liberaliseres? Små butikker kontra store butikker? Landdistrikterne og de små købstæder kontra de store købstæder og hovedstaden? Selvstændigheds-kultur kontra kapitalkæde-drift etc.?
2. I hvilken udstrækning vil en eventuel lukkelovs-liberalisering forøge omsætningen i storcentre og lavprisvarehuse på bekostning af købstædernes bymidter og dagligvarebutikker i boligområder?
3. Konsekvenserne for butikslivet som arbejdsplads: De fremtidige lønomkostninger, antallet af elever, mulighederne for at rekruttere kvalificeret personale m.m.
4. Kravene til det ”omkringliggende samfund” i form af behovet for en mere intensiv offentlig transport om søndagen på niveau med hverdagene, åbne børneinstitutioner til de butiksansattes børn m.m.
5. Konsekvenserne for miljøet, når flere kommer til at handle mere og længere væk om søndagen, og de store dagligvarebutikker skal have vareleverancer – frisk mælk, brød, frugt og grønt osv. – om søndagen.
6. De fremtidige detailhandelspriser, hvis butikkerne får større lønomkostninger, udgifter til energi m.m., og leverandørerne fremover skal kunne tilbyde syvdages varedistribution.
7. Konsekvenserne for kultur- og idrætslivet, der i forvejen savner både frivillig arbejdskraft og tilskuere til elite-aktiviteterne de søndage, som butikkerne allerede holder åbent.
8. De sociale afsavn, som mange butiksansatte vil lide, når det bliver sværere for familier at holde fri sammen.
9. Konsekvenserne for forbrugere uden bil, deriblandt mange pensionister.
10. Eventuelle konsekvenser for åbningstiderne på hverdage, hvis det i Danmark bliver normalt – som i Sverige – at i hvert fald de center-placerede butikker holder søndagsåbent.

Her er nævnt bare 10 af sikkert mange flere mulige konsekvenser af en liberalisering/afskaffelse af lukkeloven, som nærmere bør belyses. Jeg er sikker på, at tilhængerne af en liberalisering vil kunne supplere listen med andre gode spørgsmål, som også bør besvares, når sagen skal behandles seriøst. Og det bør naturligvis være forudsætningen for en ændring af en lovgivning af så stor betydning for tusindvis af selvstændige forretningsdrivende, titusindvis af butiksansatte og deres familier og forbrugerne i øvrigt.

Søndag som hverdag?

Og så er der måske spørgsmålet over alle: Ønsker vi virkeligt, at også søndag skal blive en hverdag?

Det sidste kan man have mange og stærke meninger om – f.eks. skriver Kristeligt Dagblad i en leder den 30. september: "At afskaffe lukkeloven er en de facto-afskaffelse af helligdagene, af det fælles pusterum, af pausen. Det ligger lige til tiden: Ud med Gud og ind med det frie valg".

Det må man naturligvis også diskutere i de enkelte partier og måske ikke mindst i partier, der har det godt med Gud, Konge og Fædreland.

For økonomi- og erhvervsministeren, for regeringen og for et flertal i Folketinget kan det dog ikke bare være følelser eller – for den sags skyld – ideologi, der tæller. Her må fakta om konsekvenserne af en ny lukkelovs-liberalisering spille en hovedrolle. Og derfor bør vi hurtigst muligt få disse fakta på forhandlingsbordet.

Sjursen-udvalgets succes

Da regeringen for et par år siden stod over for en lige så besværlig revision af Planloven, valgte man meget klogt og meget seriøst at nedsætte et såkaldt detailhandelsudvalg til at belyse fordele og ulemper ved den gældende lovgivning og mulighederne for en yderligere liberalisering.

Resultatet af det såkaldte "Sjursen-udvalg’s" arbejde blev en særdeles ansvarlig liberalisering, som der stort set var 100 procent enighed om i det bredt sammensatte udvalg (bortset fra Dansk Supermarked), og som efterfølgende blev adopteret af et bredt flertal i Folketinget.

Derfor: Hvis Lene Espersen vil sikre sig en rigtig god begyndelse som "handelens minister", ringer hun nu til Jann Sjursen – den tidligere energiminister, der nu er generalsekretær i hjælpeorganisationen Caritas – og spørger ham, om han også vil påtage sig den utaknemmelige opgave at forlige os skabhalse om en ansvarlig lukkelovs-revision. Hermed vil sagen få en seriøs behandling – og regering og folketing vil forhåbentlig få et oplæg til revision, der kan samle bredt flertal med opbakning fra alle berørte parter (måske bortset fra Dansk Supermarked).

Men det er vel heller ikke Dansk Supermarked, der skal bestemme lukkeloven i Danmark? Det er i hvert fald ikke seriøst!