Redigeret 27/01/09

Redningspakke til detailhandelen

Debatindlæg af Lisbeth Dalgaard, købmand, formand for DSK, sendt til JP 15. januar 2009 :

DSK’s formand opfordrer økonomi- og erhvervsministeren til at fremkomme med en "redningspakke", der kan skabe politisk ro omkring detailhandelens udvikling og dermed også fremtidstro og investeringslyst.

Her ved årsskiftet - fra et skuffende 2008 til et næsten frygtindgydende 2009 - er det blevet populært og desværre også nødvendigt at gennemføre "redningspakker" til fordel for den finansielle sektor og dermed også kunderne i banker og realkreditinstitutter.

Men det er jo ikke "bare" pengeverdenen, der er ramt af den økonomiske krise, der først og fremmest har rod i selv samme verden.

I 2008 blev også detailhandelen - udvalgsvarehandelen i større udstrækning end dagligvarehandelen - ramt af den økonomiske krise med markante fald i omsætningen og dermed indtjeningen til følge. Discountsektoren har igen gyldne dage, mens mange supermarkeder ikke bare mister markedsandele, men også må konstatere en lavere gennemsnitspris på den solgte rødvin, mere salg af hakket kød på tilbud og knapt så mange gode bøffer osv. Og helt galt står det til hos tøj- og skohandlere og måske ikke mindst hos forhandlere af langvarige forbrugsgoder som f.eks. møbler.

Elefant i en glasbutik

Og hvad skete der så, mens krisen for alvor begyndt at kradse? Som en elefant i en glasbutik kastede Venstres erhvervspolitiske ordfører, Jacob Jensen, sig ud på forsiden af Berlingske Tidende med et krav om både planlovens og lukkelovens afskaffelse, som om det skulle skabe optimisme i en detailhandel, der heldigvis stadig er bredt favnende og befolket af tusindvis af selvstændige forretningsdrivende.

Jacob Jensens synspunkt er velkendt - også hans sans for dårlig timing! Den slags må vi tilsyneladende lære og leve med. Men det var stærkt skuffende samtidig at konstatere, at en konservativ erhvervsordfører, Mike Legarth, hoppede med på den liberale limpind. Her plejer trods alt at være en større forståelse for detailhandelens vilkår samt et ønske om at træffe politiske beslutninger på et oplyst grundlag.

Konsekvenserne af den ny diskussion om planlovens og lukkelovens fremtid - og måske ikke mindst en samtidig diskussion om disse "grundlove" for butikslivet i Danmark - er, at der er skabt en enorm usikkerhed i detailhandelen ved at sætte stop for ansættelsen af nye medarbejdere og elever, konceptudvikling og fremtidige investeringer i butikken. Også den kommunale planlægning, bygningsvedligeholdelsen i bymidterne, landsbyudvikling og infrastrukturprojekter går mere eller mindre i stå.

Nu skal økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen ikke frygte, at vi i detailhandelen, som bankerne, vil efterlyse en økonomisk redningspakke - vi kan såmænd nøjes med en politisk "redningspakke", som ikke vil koste statskassen én krone - tværtimod vil den indbringe statskassen penge som følge af mere aktivitet i detailhandelen.

Behov for 3 klare udmeldinger

"Redningspakken" bør bestå af tre klare udmeldinger fra den ny økonomi- og erhvervsminister og konservative leder:

1. Der kommer ingen ændringer af den eksisterende planlov i denne valgperiode.
2. Der nedsættes en lukkelovskommission med det formål at foreslå en ansvarlig lukkelovsliberalisering.
3. Markedsføringslovens forbud mod rabatkuponer i detailhandelen opretholdes - vi skal ikke have noget "kupon-cirkus" i Danmark.

Jo før, vi får en klar melding fra Lene Espersen, desto bedre for udviklingen i dansk detailhandel i 2009, som ellers ikke lover for godt.