Redigeret 28/11/07

Nørby-udvalg til kamp mod fedme

Klumme af John Wagner, adm. direktør i DSK, trykt i Børsen FødevareSundhed 22. november 2007:

I august 2005 kom det siden hen nok så berømte "Nørby-udvalg" med en række anbefalinger for god selskabsledelse, f.eks. at et aktieselskabs administrerende direktør kun bør påtage sig op til tre bestyrelsesposter i andre virksomheder.

Anbefalingerne medførte stor offentlig diskussion, drøftelser i mange bestyrelser om den fremtidige arbejdsform og sunde ændringer af mange arbejdsgange. Alt sammen til fordel for udviklingen i dansk erhvervsliv.

Nørby-udvalgets rapport indeholdt ikke en egentlig facitliste over, hvad der er god selskabsledelse, men en række anbefalinger, som aktionærer, bestyrelser og direktioner kan "benchmarke" deres virksomhed op imod.

Således var Nørby-udvalgets rapport heller ikke oplæg til ny lovgivning.

Det sunde supermarked

Når regeringen forhåbentlig meget snart som led i kampen mod fedmeepidemien nedsætter en Forebyggelses-Kommission, bør det af kommissoriet fremgå, at man blandt mange andre forslag – f.eks. DSK’s forslag om en lavere moms på frisk frugt og grønt – skal overveje, om det vil være formålstjenligt at nedsætte et "sundhedspolitikkens Nørby-udvalg" til at formulere anbefalinger til fremtidens sunde dagligvarehandel.

Tænk, hvis et sådant udvalg kom med helt konkrete anbefalinger til, hvordan man som producent bør forholde sig til fedt-, sukker- og salt-procenter, hvad man bør undlade i sin markedsføring, hvad man bør gøre i butikken osv. Tænk, hvilken offentlig debat det kunne medføre – ihukommende Carina Christensens første klokkeklare udmelding som familie- og forbrugerminister om slik ved udgangskasserne.

Tænk, hvad anbefalingerne kunne igangsætte af drøftelser i de mange dagligvarekæders ledelser og måske medføre af konkrete ændringer i sortimentet, markedsføring, butiksindretning osv. Og tænk, hvis forbrugerne tog konsekvenser over dem, der måske slet ikke reagerer på anbefalingerne?

Præcis, som aktionærerne nu på generalforsamlingerne stiller spørgsmål til de bestyrelser og direktioner, der er ligeglade med Nørby-udvalgets anbefalinger – og måske endda sælger aktierne i de pågældende selskaber og køber nye i mere "politisk korrekte" virksomheder.

Moms-nedsættelse

Regeringspartierne lovede i valgkampen, at ForebyggelsesKommissionen vil skulle analysere fordele og ulemper ved en lavere moms på frisk frugt og grønt. Så langt, så godt – ja, rigtig godt! Forslaget har stor folkelig opbakning, jf. mange meningsmålinger. En undersøgelse, som Vilstrup Research har gennemført for DSK, viser da også ,

- at 41 procent af de adspurgte mener, at frisk frugt og grønt er dyrt/meget dyrt sammenlignet med andre varer, f.eks. brød, pasta og mejeriprodukter, og

- at halvdelen af de adspurgte ville købe mere frisk frugt og grønt, hvis momsen på disse produkter blev fjernet.

- Og på spørgsmålet om, hvad man ellers vil bruge de sparede penge til, svarer under 3 procent, at de vil købe kiks, kager, slik og andre sukkerprodukter.

Dette resultat må siges at stå i skærende kontrast til antagelser om såkaldt substitution mellem henholdsvis frisk frugt og grønt og sukkerprodukter, kiks og kager.

Men lad os nu høre, hvad ernærings- og forbrugeradfærds-eksperterne kommer frem til i ForebyggelsesKommissionen.

Administrativt bøvl?

Det kan ikke udelukkes, at en momsdifferentiering til fordel for frisk frugt og grønt kan medføre visse meromkostninger til den statslige administration af momsen. Det har i hvert fald været skiftende skatteministres holdning. Men staten bør kunne bære disse evt. omkostninger, der formentlig mere end opvejes af de på langt sigt positive samfundsøkonomiske effekter.

De lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, kan sagtens administrere differentierede momssatser. En sidegevinst ved afskaffelse af momsen på frisk frugt og grønt vil så i øvrigt være, at de lovlydige butikker på det vareområde vil få lige konkurrencevilkår med de uorganiserede kiosker og grønthandlere, som ofte "glemmer" momsen, hvilket pådrager de lovlydige butikker en urimelig konkurrence.

En momsnedsættelse på frugt og grønt indeholder endelig et socialt element, da den kommer alle i samfundet til gode. Især børnefamilier, hvor en stor del af rådighedsbeløbet går til de daglige fornødenheder, og lavindkomstgruppen, som er stærk overrepræsenteret blandt overvægtige.

Ifølge Fødevareøkonomisk Institut vil en halvering af momsen på frugt og grønt betyde, at hver enkelt dansker vil spise mindst 8 kilo frugt og grønt mere om året. Det vil medføre en gennemsnitligt vægttab på ca. 2 kilo, naturligvis under forudsætning af, at det øgede indtag af sunde madvarer erstatter mere fedende varer.