Redigeret 16/03/06

Nej tak til rullende supermarkeder

Debatindlæg af Henriette K.B. Andersen, DSK, sendt til Sjællands Tidende, Fyns Stiftstidende og Nordjyske Stiftstidende 15. marts 2006:
  

Erhvervsministeren har fremsat forslag om rullende varebiler, der skal servicere landdistrikterne og bringe forretningerne direkte til forbrugernes dør.

Imidlertid mener DSK, at erhvervsministerens forslag bygger på en fejlagtig opfattelse af, hvorledes dagligvareforsyningen foregår i dagens Danmark.

Faktum er, at der ikke eksisterer et vareforsyningsproblem i landdistrikterne. Mange lokale købmænd og brugser overlever netop på at udbringe varerne til kunderne, oftest helt uden ekstra betaling herfor.

Erhvervsministerens lovforslag bygger på en (fejlagtig) opfattelse af, at forbrugerne i stadigt stigende grad sætter pris på at få varerne præsenteret ved bopælen. DSK efterlyser dokumentation for dette udsagn. Det kan godt være, at forbrugere synes, det er morsomt med tupperware-aftener og lignende, men at man ønsker tidligere tiders varefremvisning tilbage forekommer mildest talt helt hen i vejret.

Dagligdagen er for langt den overvejende del af befolkningen skruet således sammen, at man i dagtimerne er på arbejde, og om aftenen er hjemme hos familien. Forestiller man sig med forslaget, at vi om aftenen skal have små varebiler kørende rundt med dagligvarer til kunderne, der vil myldre frem fra beboelsesejendomme og villaer for at gøre deres dagligvarekøb? Denne forestilling minder mest af alt om en svunden romantisk Morten Korch-film.

Der er ej heller nogen uafhængige eksperter, der bakker denne fejlagtige opfattelse af virkeligheden op. Tværtimod er det f.eks. professor Niels Jørgensen ved Syddansk Universitets opfattelse, at der næppe kan have ligget driftsøkonomiske beregninger til grund for regeringens vision om rullende dagligvareforsyninger i landdistrikterne.

Erhvervsministeren lægger op til, at man vil tillade omførsel af alle dagligvarer med undtagelse af alkohol, tobak og fyrværkeri. Det forekommer mildest talt mærkværdigt, at man ikke også undtager sodavand, da denne varegruppe er blandt de mest ”problematiske” i handlen med ”sorte varer”. DSK går derfor ud fra, at der er tale om en forglemmelse.

I øvrigt er DSK ikke enig i, at det er en god idé at udvide sortimentet for hvilke varer, der i dag kan omføres.

Det salg, der i dag lovligt finder sted ved omførsel (ost, fisk og hjem-is), er til at leve med for dagligvarehandlen. I dag er vareudbuddet ved omførsel typisk et supplement til sortimentet i den/de butikker, hvor varebilen holder i nærheden af (med undtagelse af hjem-is–konceptet). Butikkerne ser dog meget nødigt vareudbuddet udvidet, da dette vil forringe konkurrencevilkårene for butikker med fast forretningssted.

Faktum er, at det salg, der vil kunne finde sted fra sådanne omkørende biler med fuldt dagligvaresortiment, ikke vil skabe et merforbrug hos forbrugerne.

Det må således antages, at ethvert salg fra sådanne omkørende biler vil være et salg, som går fra butikker med fast forretningssted. Konkurrencemæssigt vil butikkerne ikke kunne konkurrere med de omkørende biler, der ikke har den samme omkostningsstruktur som de butikker, der har fast forretningssted.

I øvrigt skal man ikke se bort fra det forhold, at ”landsbyens sidste butik” risikerer at få dødsstødet som konsekvens af rullende varebiler, hvis sådanne opnår et mærkbart varesalg. Butikken i landsbyen har ofte en social funktion som naturligt samlingspunkt i byen og tilbyder ofte postbutik, medicinsalg samt andre servicefunktioner, som ikke kan tilbydes af en varebil. Det er disse butikker, der allerede i dag udbringer varer til forbrugerne, jf. ovenfor.

DSK’s bekymring deles af Landdistrikternes Fællesråd, HK Handel, Coop m.fl.

Ved at tillade salg af alle dagligvarer ved omførsel frygter DSK m.fl., at dette vil medføre store problemer, for så vidt angår ”sorte kiosker” på rullende hjul. Kontrollen med de sorte kiosker med fast forretningssted er i sig selv et stort problem, og der vil alt andet lige være en øget risiko for ”sorte varer” og ”sort arbejde”, når salget foregår fra ”bagsmækken”.

Der kan laves nok så mange tiltag om skærpede sanktioner og kontroller – men når der ikke samtidig tilføres SKAT øgede ressourcer, er det utopi at tro, at intentionerne kan gennemføres i virkeligheden.

DSK frygter derfor, at erhvervsministerens forslag vil åbne en ladeport for yderligere svindel og siger derfor nej tak til rullende varebiler.