DSK Nyhedsbrev

Modtag DSK Nyt pr. mail
Forside    /   Nyheder   /   Debatindlæg

Redigeret 07/05/08

Lukkeloven - butikker viger ikke udenom

Debatindlæg af Claus Bøgelund Nielsen, DSK, sendt til Berlingske Tidende 7. maj 2008.

Berlingske Tidende kan bare ikke lade være. En sag – nemlig lukkeloven – må simpelthen kun ses fra én og samme side. Den ultra-liberale fane skal luftes, og der står "lukkeloven er dum" henover.

Den 7. maj 2008 bringer Berlingske Tidende to ekspert-udsagn, hvor det ene lyder "lukkeloven skaber mange små butikker" og det andet "Det (lukkeloven) holder liv i en række mindre butikker, der ikke ville være der, hvis alle kunne holde døgnåbent". Alligevel skal overskriften have med fuld musik: "Mange butikker viger lovligt uden om lukkeloven".

Nej. Butikkerne viger ikke uden om. Det er faktisk hjerteblod i lukkeloven, at der skal tages en række afbalancerede hensyn til såvel de forretningsdrivende, forbrugerne og de ansatte. Den eneste regulering er helligdage samt tiden fra lørdag kl. 17.00 til mandag morgen kl. 06.00. Lukkeloven medvirker herved til at sikre butikker tæt på boliger og i de mindre byer. Jo flere mindre butikker, des tættere på bolig og arbejde. Det er i høj grad i forbrugernes interesse. Samtidig undgår en stor del af befolkningen at benytte bil for at kunne handle. Det burde Berlingske også interessere sig for – særligt i relation til klima, energi og miljødebatten.

De Samvirkende Købmænd / Svanemøllevej 41 / Postboks 122 / 2900 Hellerup / Tlf. (+45) 39 62 16 16 / Fax (+45) 39 62 03 00 / dsk@dsk.dk