Redigeret 16/04/09

Kunderne har krav på reel information

Debatindlæg af Trine Busk-Jepsen, juridisk konsulent, DSK, trykt i Børsen 16. april 2009:

Forbrugerne skal gerne kunne bruge et ernæringsmærke til at vælge sunde produkter. Den basale egenskab lever GDA-mærkningen ikke op til, og derfor støtter De Samvirkende Købmænd kritikken af GDA (Guideline Daily Amount).

Med GDA-mærkning vil en portion Kellogg’s Frosties fremstå sundere end et æble, men det er et dårligt eksempel mener fødevareminister Eva Kjer Hansen, da æbler ikke skal GDA-mærkes.

Selvfølgelig skal frugt ikke mærkes, men eksemplet tjener det formål at vise, hvor misvisende ernærings-oplysninger GDA giver til forbrugeren. Et andet eksempel kan være at sammenligne GDA for en portion light sodavand med en portion minimælk eller kærnemælk (0,5 % fedt). Ud fra GDA-mærkningen ser sodavanden sundest ud, og derfor er GDA ikke en forbrugerinformation, der gavner sundheden.

GDA er udregnet for en 40-årig kvindes energibehov, og Eva Kjer Hansen skriver, at det betyder, at procenterne ”vil være for høje for mindre børn og for store til voksne mænd”. Begge dele kan ikke være rigtigt, og det er nok en skrive-fejl, men det afspejler, hvad mange forbrugere tror. Nemlig at børn har et større energibehov end voksne. Det er forkert. De har et mindre kaloriebehov, og når der på et produkt som Danonino yoghurt, der henvender sig til børn, står en GDA-oplysning om, at en portion dækker 5 % af det daglige energibehov, gælder det altså kun, hvis moren spiser den. For et barn på 2 år dækker den 10 %. Det er ikke god ernæringsoplysning – det er nærmere vildledning, og derfor kan vi ikke støtte GDA som et frivilligt mærke.

Mht. varernes sukkerindhold synes vi bestemt, at forbrugerne skal have adgang til disse oplysninger. Problemet er, at GDA-procenten for sukker er misvisende og gør procenttallene for produkter med tilsat sukker for lave og for høje for f.eks. frugt og mælk.

Hemming Van, Daloon A/S og medlem af bestyrelsen for DI Fødevarer, opfordrer til, at vi sammen med industrien skal forbedre og målrette informationen om kost og motion, så vi kan stoppe fedmeproblemet. Det er vi helt enige i, og vi har sammen bl.a. bidraget med 300.000 kr. til Dansk Varefakta Nævns undervisningsprojekt om varedeklarationer, sagt ja til at deltage i den såkaldte fuldkornskampagne og tilsluttet os et frivilligt kodeks, der begrænser markedsføring af usunde fødevarer mod børn.

Til gengæld har Industrien selv valgt at gå enegang med GDA-mærkningen, og når de nu er ved at få den indført som fødevareinformation på EU-plan, så kan det ikke overraske, hverken Eva Kjer Hansen eller Hemming Van, at der kommer kritik. Hemming Van medgiver, at GDA-mærkningen ikke er perfekt, og der er desværre ikke et færdigt alternativ, der løser alle problemer lige nu, men det er ikke det samme som, at EU skal blåstemple en ernæringsmærkning, som kan forvirre og vildlede forbrugerne.

DSK mener, at det svenske nøglehulsmærke, der kan sættes på sunde produkter, er den bedste løsning her og nu, og så kan der forhåbentlig på længere sigt findes ressourcer til at udvikle en ny ernæringsmærkning, der i højere grad giver forbrugeren den nødvendige information til at træffe det sunde valg.