Redigeret 08/07/08

Konkurrenceredegørelse tegner et forkert billede

Debatindlæg af John Wagner, DSK, sendt til Børsen 17. juni 2008. Trykt 4. juli 2008:

Konkurrencestyrelsen har offentliggjort Konkurrenceredegørelse 2008, hvori der indgår en sammenligning af det samlede prisniveau i Danmark med ni andre EU-lande. Det er forstemmende og stærkt beklageligt, at Konkurrencestyrelsen endnu en gang bidrager til en unuanceret debat, hvor prisforskellen til de øvrige EU-lande tilskrives mangel på konkurrence.

Konkurrencestyrelsen erkender i Konkurrenceredegørelse 2008, at "det er vanskeligt at måle konkurrence". Alligevel påstår styrelsen ganske frejdigt og uden særlig dokumentation, at "detailhandelen er et eksempel på, at Danmark er mere reguleret end i flertallet af OECD-lande", og at "det skyldes bl.a. lukkeloven og planlovgivningen".

At specielt den danske lukkelov og planlovgivning skulle være et særskilt problem og medvirkende til et højt prisniveau, savnes der helt og aldeles dokumentation for. Hvem siger, at det ikke er krav på fødevare- og arbejdsmiljøområdet? Eller som følge af mangel på arbejdskraft? Det er urimeligt, at man i et så betydningsfuldt dokument som en konkurrenceredegørelse fremfører fuldstændig løsrevne og udokumenterede, men meget ideologisk betingede, påstande.

Faktisk er Konkurrencestyrelsen da også tæt på at dokumentere det stik modsatte. Det fremgår nemlig, at priserne – ligesom i Danmark – er de højeste i Finland (med en mere liberal lukkelov og uden planlovgivning) og Sverige (uden lukkelov og uden planlov), medens priserne er de laveste i Belgien (med lukkelov og planlov), Holland (med lukkelov og planlov) og Tyskland (med Europas strammeste lukkelov og planlov).

Der er mange opfattelser af, hvad konsekvenserne kan være af en eventuel yderligere liberalisering af lukkelov og planlov. Men der er vel intet, der tyder på, at de hidtidige liberaliseringer på området har medført lavere priser. Måske tværtimod! De udvidede åbningstider medfører større lønomkostninger. Og både lukkelovs- og planlovs-liberaliseringer medfører en øget koncentration, som svækker konkurrencen i mange mindre bysamfund.

I hovedkonklusionen hævdes det, at de danske forbrugerpriser er de højeste i ni sammenlignelige EU-lande. Det er nu som før et urimeligt angreb på dansk dagligvarehandel, at Konkurrencestyrelsen f.eks. ikke vil korrigere de danske priser for afledte effekter af de høje personskatter og grønne afgifter, meromkostninger som følge af arbejdskraftmangel, omkostningerne ved at være et lille marked med egne varedeklarationer, geografiske forhold og forbrugerpræferencer, ligesom man i Eurostats prisindeks kun medtager tilbudsvarer, der er på tilbud i over fire uger. Det sidste betyder, at de danske "elevatorpriser" i form af alle de mange varer, der er på tilbud i supermarkedernes tilbudsaviser, ikke modregnes i det seneste prisniveau.

Konkurrencestyrelsen ved godt, at man overvurderer det danske prisniveau, men man undlader bevidst at kompensere for "elevator-prisernes" afgørende betydning for forbrugerpriserne, hvad man ellers tidligere har gjort. Det er ganske enkelt absurd.