Redigeret 16/08/10
Jeg ønsker mig ikke et døgnsamfund
Debatindlæg af John Wagner, adm. direktør i DSK, trykt i Børsen 2. juni 2010:
Under overskriften "Jeg ønsker mig et døgnsamfund" går medlem af regeringens Vækstforum, adm. direktør i Anders Nielsen & Co/Ancotrans, Anne Kathrine Steenbjerge i Børsen fredag den 28. maj til angreb på "vores forkælede 9-16 samfund", som hun nærmest hånligt udtrykker det.
Anne Kathrine Steenbjerge ønsker i stedet "etableringen af døgnsamfundet som overordnet koncept", for "heri ligger der nemlig en perlerække af produktivitetsforbedringer i hele det danske samfund gemt".
Som eksempler nævner hun, at dagligvarebutikkerne bør holde åbent alle dage til kl. 22, at frisørerne skal holde åbent sent om aftenen, at tandlægen skal holde åbent om søndagen, og at kommunerne skal bemande deres kontorer i flerholdsskift.
Faktisk er der ingen lovgivning, som forhindrer det meste af den slags – også lukkelovens dage er jo nu talte! – men Anne Kathrine Steenbjerge skylder os døgnsamfunds-skeptikere en nærmere forklaring på, hvordan man kan opnå produktivitetsforbedringer ved at fordyre serviceydelser.
Udvidede og skæve åbningstider medfører alt andet lige større løn- og driftsomkostninger, men ikke et væsentligt merforbrug og dermed meromsætning og merfortjeneste.
Under alle omstændigheder må man håbe, at regeringens Vækstforum tænker mere visionært end på den gamle traver om et såkaldt 24-timers samfund 7 døgn om ugen 52 uger om året. Har "døgnsamfundet" medført, at det amerikanske erhvervsliv klarer sig bedre end det europæiske i konkurrencen med de asiatiske markeder? Hvordan er det gået de store svenske virksomheder i sammenligning med de små danske?
Måske handler vor fremtidige velfærd mere om, hvordan vi bruger vore arbejdstider – end placeringen af dem på skæve tidspunkter og på en måde, så det aldrig bliver muligt for familier at samles om sociale gøremål.
Er vi tilstrækkeligt effektive, når vi arbejder? Arbejder vi med de rigtige ting set i forhold til, hvad vi historisk, kulturelt og socialt bør bidrage med i en international arbejdsdeling, hvor Danmarks rolle bliver fortsat vanskeligere at spille. Mere jordnært: Sender vi fortsat for mange grise sydpå – i levende live eller slagtet, men uden yderligere forarbejdning, hvorefter vi får dem hjem som ingredienser i franske færdigretter?
Det handler i hvert fald ikke om, hvorvidt købmanden holder åbent sent søndag aften eller frisøren frem til midnat onsdag?
Måske handler det også om, hvorvidt vi bruger den rigtige arbejdskraft: Får vi tilstrækkelig hurtigt og flere veluddannede unge ud i erhvervslivet, når de skal bruge en stor del af uddannelsestiden på erhvervsarbejde, som kunne udføres af modne medarbejdere, der foretrækker efterlønnens velsignelser frem for en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet?
Heller ikke det handler om at få et "døgnsamfund". Snarere tværtimod!