Redigeret 16/02/09

Hjælp forbrugerne til det sunde valg

Debatindlæg af Trine Busk-Jepsen, juridisk konsulent, De Samvirkende Købmænd til FOODobserver, februar 2009:
 
Fødevareministeriet har netop offentliggjort en undersøgelse, hvor de bl.a. har spurgt forbrugerne, hvad de lægger vægt på, når de køber madvarer. I Danmark er de to vigtigste forhold prisen og indholdet af fedt. Undersøgelsen afslører også, at de mærker, som betyder mest, når danskere køber mad, er: Ø-mærket (33%), Fuldkorn (23%), GDA (20%) og Max Havelaar/Fair Trade-mærket (18%).

Der er mange mærker, der kæmper om at vejlede forbrugerne, og så meget desto vigtigere er det, at vejledningen er til gavn for forbrugeren.

De Samvirkende Købmænd er helt enige med bl.a. Landbrugsrådet, Kræftens Bekæmpelse og Forbrugerrådet i, at den nye GDA-mærkning ikke er en hensigtsmæssig måde at hjælpe forbrugerne til at træffe det sunde valg.

Problemet med GDA-mærkningen er, at den er så upræcis, at den i mange tilfælde vil kunne vildlede forbrugerne mere, end den kan vejlede forbrugerne med hensyn til en fødevares ernæringsmæssige egenskaber.

Problemer med GDA:

• Referenceværdierne er baseret på "europæiske kost-anbefalinger for en voksen kvinde med et moderat fysisk aktivitetsniveau", og at der således ikke er megen hjælp at hente hverken for børn, ældre eller mænd.
• GDA-mærkningen arbejder med standard-portionsstørrelser, som kan sættes lavt fra industriens side, f.eks. angives en ½ liter sodavand som to portioner, selvom den typisk drikkes af én person. Det betyder, at forbrugeren risikerer at tro, at indholdet af fedt, sukker eller salt er lavere, end det reelt er.
• Udregningen af GDA for sukker er ikke baseret på officielle anbefalinger og skelner ikke mellem naturligt sukker og tilsat sukker. Det betyder, at mælk med GDA-mærkningen i realiteten kan fremstå som et ringere produkt end sodavand.

Fødevareindustrien forsvarer sig med, at portionsstørrelserne er fastsat, så de er ernæringsmæssige korrekte og ikke opfordrer til overforbrug. Men det er ikke rimeligt at tro, at forbrugeren får nærlæst, hvad producenten opfatter som en portion og får omregnet det til f.eks. hele flaskens eller hele posens indhold. Det er heller ikke rimeligt over for forbrugerne, at industrien selv fastsætter en referenceværdi for indtag af sukker, hvor man ikke skelner imellem, om det er sukker fra frugt og mælk eller tilsat sukker. Derved kommer produkter med tilsat sukker til at fremstå med en GDA-procent, der er halvdelen af, hvad den ville være, hvis den var beregnet ud fra det maksimale indtag af tilsat sukker.

Nøglehulsmærket på vej

DSK har i den lange debat om næringsdeklarationer og mærkningsordninger hele tiden påpeget, at vi foretrækker det grønne, nordiske nøglehulsmærke, der kan vejlede forbrugeren til at vælge en sund variant af et produkt.

Nøglehulsmærkningen er kendt fra Sverige og giver forbrugerne et redskab til hurtigt at vurdere, om en fødevare har en god sammensætning med hensyn til for eksempel fedt, sukker, fuldkorn og salt. Det er et frivilligt mærke for producenterne at bruge, men for at få det skal produkterne overholde en række kriterier med hensyn til indholdet.

Det forventes, at reglerne for Nøglehulsmærket træder officielt i kraft i foråret 2009, og DSK håber, der bliver afsat ressourcer til en bred og massiv kampagneindsats over for alle befolkningsgrupper om Nøglehulsmærket.