Redigeret 11/10/06

Fjern momsen på frugt og grønt

For Venstre er skattestoppet og for De Konservative selv den mindste skattelettelse udtryk for en ambitiøs og dynamisk skattepolitik.

Men – og der er altså et ”men”! – fem og et halvt år med skattestop og udsigten til en ny, lille indkomstskattelettelse inden næste valg blokerer i stigende grad for enhver diskussion om en anden prioritering af skattelettelser.

Også på det område er regeringens attitude – desværre – at alene en lille bitte antydning af måske at ville tale om en anden prioritering, endsige en forhøjelse af visse skatter og afgifter til fordel for en nedsættelse af andre med ideelle adfærdsregulerende formål, betragtes som nærmest landsskadelig eller i hvert fald regeringsskadelig virksomhed.

Det er synd for den skattepolitiske debat. På længere sigt er det måske heller ikke nationaløkonomisk det rigtige, som vismændene har peget på. Erhvervspolitisk skaber det mange problemer – f.eks. i relation til grænsehandel. Og så kan det vise sig at være den altafgørende hæmsko for en ambitiøs og dynamisk fødevarepolitik i relation til den efterhånden verdensomspændende fedmeepidemi.

Politikens lederskribent (avisen lørdag den 8. juli) har nemlig ret i, at ”fordi fedme også handler om social klasse og økonomisk formåen, burde man måske også overveje, om ikke afgiftssystemet kunne bruges til at fremme en sundere madkultur. En god start ville være at gøre frugt og grønt afgiftsfrit”.

Det er præcis, hvad De Samvirkende Købmænd har talt for med vort forslag til ”Lavere moms på frisk frugt og grønt” vedtaget på DSK’s repræsentantskabsmøde i november 2005.

Fedme-epidemi

Det er indiskutabelt, at vi i Danmark som i mange andre lande har et voksende problem med fedme, desværre også blandt de helt unge, og at årsagen hertil er en særdeles uheldig kombination af en forkert kostsammensætning, stadig større mængder af især ”junkfood” og for lidt motion.

Det er også en kendsgerning, at de almindelige kostråd kombineret med oplysningskampagner som f.eks. ”6 om dagen”, hvis formål har været at få befolkningen til at spise mere frugt og grønt samt spare på fedtet, er blevet meget positivt modtaget i befolkningen. Men det er ikke nok!

I den forbindelse er det, at DSK har henledt politikernes opmærksomhed på et working-paper, som Fødevareøkonomisk Institut udgav i 2004 med titlen ”Fødevareefterspørgsel på tværs – sundhed og ernæring: Er momsdifferentiering en farbar vej?”.

Den samlede konklusion i dette working-paper er, at det faktisk er muligt at påvirke forbruget af frisk frugt og grønt ved at reducere momsen. Imidlertid har en momsreduktion på frisk frugt og grønt ifølge Fødevareøkonomisk Institut også den uheldige utilsigtede sideeffekt, at forbruget af sukkerprodukter, kiks og kager stimuleres. Instituttet mener således, at en momsreduktion på frisk frugt og grønt bør ledsages af en øget afgift på sukkerprodukter, kiks og kager.

DSK vil tillade sig at stille spørgsmålstegn ved instituttets udsagn om, at sukkerprodukter, kiks og kager er komplementære til frisk frugt og grønt. Instituttet indrømmer da også, at der mangler viden om, i hvilket omfang de enkelte fødevarer erstattes af andre, når priserne ændrer sig (substitution). Der mangler med andre ord undersøgelser i praksis! En forsøgsordning vil kunne belyse disse substitutions-effekter, men også meningsmålinger kan give et fingerpeg.

Meningsmåling

I samarbejde med DSK har Vilstrup Research derfor gennemført en undersøgelse om danskernes holdning til priserne på frisk frugt og grønt:

• 41 procent af de adspurgte mener, at frisk frugt og grønt er dyrt/meget dyrt sammenlignet med andre varer, f.eks. brød, pasta og mejeriprodukter.
• Samtidig svarer halvdelen af de adspurgte, at de ville købe mere frisk frugt og grønt, hvis momsen på disse produkter blev fjernet.
• Og på spørgsmålet om, hvad man ellers vil bruge de sparede penge til, svarer under 3 procent, at de vil købe kiks, kager, slik og andre sukkerprodukter.

Dette resultat må siges at stå i skærende kontrast til Fødevareøkonomisk Instituts antagelser om substitution mellem henholdsvis frisk frugt og grønt og sukkerprodukter, kiks og kager.

Derfor opfordrer DSK til, at man nu lytter til ernæringseksperterne – senest også Motions- og Ernæringsrådet – som længe har prædiket for en lavere moms på sunde fødevarer. Der skal tænkes mere langsigtet, når der lovgives på fødevareområdet. De afledte samfundsøkonomiske effekter bør for alvor analyseres, og det kan gøres ved at etablere en praktisk forsøgsordning, der f.eks. over en 3-årig periode kan vise, om en momsreduktion på frisk frugt og grønt har en gavnlig samfundsøkonomisk effekt, der opvejer den umiddelbare negative ændring i statens momsregnskab.

DSK ønsker ikke og forventer ej heller, at regeringen tilsidesætter sit skattestop for at bidrage til denne forsøgsordning ved samtidig med en momsreduktion på frisk frugt og grønt at øge afgifterne på sukkerprodukter, kiks og kager – uanset dette angiveligt ville øge den sundhedsmæssige effekt af den foreslåede forsøgsordning med momsreduktion.

Konsekvenser

Det svenske ”Livsmedelsverket och Folkhälsinstitut” har tidligere i år offentliggjort en plan for, hvordan befolkningens helbred skal fremmes og fedme forebygges. Handlingsplanen indeholder en række konkrete forslag om f.eks. placeringen af fødevarer i butikken ud fra et helseperspektiv, specielt vedr. børn, fjernelse af specialtilbud på sukkerprodukter, kiks og kager, som lokker til indkøb, f.eks. ”tag tre og betal for to”, samt mindre portioner på is, slik, sukkerprodukter, snacks og kager. Man kunne overveje nogle tilsvarende indgreb i Danmark sideløbende med, at frisk frugt og grønt bliver gjort billigere.

Det kan ikke udelukkes, at en momsdifferentiering til fordel for frisk frugt og grønt kan medføre visse omkostninger til den statslige administration af momsen. Men staten bør kunne bære disse evt. omkostninger, der formentlig mere end opvejes af de på langt sigt positive samfundsøkonomiske effekter.

De lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, kan sagtens administrere differentierede momssatser. Danmark bør også forsøge sig herpå – for de langsigtede gavnlige effekters skyld.

En sidegevinst ved afskaffelse af momsen på frisk frugt og grønt vil så i øvrigt være, at de lovlydige butikker på det vareområde vil få lige konkurrencevilkår med de uorganiserede kiosker og grønthandlere, som ofte ”glemmer” momsen, hvilket pådrager de lovlydige butikker en urimelig konkurrence.

Varegruppen frisk frugt og grønt er let definerbar, hvorfor der ikke burde være administrative problemer mht. afgrænsningen over for andre varegrupper.

En momsnedsættelse på frugt og grønt indeholder endelig et socialt element, da den kommer alle i samfundet til gode. Især børnefamilier, hvor en stor del af rådighedsbeløbet går til de daglige fornødenheder.

En undersøgelse i Frankrig illustrerer med al ønskelig tydelighed behovet for billigt frugt og grønt. Prisen på fede franske fødevarer er blevet halveret gennem de seneste 50 år, mens prisen på frugt og grønt til gengæld er blevet tredoblet. Resultat: Den rigeste fjerdedel af franskmændene spiser nu tre gange så meget frugt og grønt som den fattigste del!

Frugt og grønt-tilskud

Et alternativ til differentieret moms på frisk frugt og grønt kunne være, at man i stedet giver tilskud i producent/leverandørleddet svarende til mælketilskudsordningen, der blev udbetalt til mejerierne fra 1967 med henblik på at friholde forbrugerne for prisforhøjelser som følge af merværdiafgiftens indførelse i 1967.

Et argument herfor kan være, at man således kan undgå en omgåelse af differentieret moms på frisk frugt og grønt. Differentieret moms på frisk frugt og grønt kunne måske udnyttes at ”de brodne kar” i branchen, der kan forsøge at ”flytte” varegrupper over på frisk frugt og grønt og på den måde give en utilsigtet konkurrencefordel til disse.

Imidlertid vil en tilskudsordning sandsynligvis komme i strid med EU-statsstøttereglerne, hvorfor dette ikke er en farbar vej.

For DSK er det ikke afgørende, om der indføres en differentieret moms, eller om der gives frugt- og grønt-tilskud. Det afgørende er, at der bliver etableret en 3-årig forsøgsordning for lavere priser på frisk frugt og grønt. Denne forsøgsordning vil forhåbentlig vise, at forbruget af disse varer stiger til gavn ikke blot for varegruppen som sådan, men til gavn for forbrugerne og hele Danmark som samfund og som et effektivt middel i kampen mod fedme. Resultatet heraf skulle gerne være positive samfundsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Før vi tør vove forsøget og har afprøvet det i praksis, sker der ikke noget, der for alvor løser det hastigt voksende fedmeproblem.

Økonomien

En fjernelse af momsen på frisk frugt og grønt vil umiddelbart koste staten et moms-provenu på 2 mia. kr. Fra dette umiddelbare ”tab” skal imidlertid fratrækkes det moms-/afgiftsprovenu, som staten opnår ved ”ekstra”-køb af andre momsbelagte varer.

Opinionsundersøgelsen fra Vilstrup Research dokumenterer således, at det ”tabte” momsprovenu ved at indføre 0-moms på frisk frugt og grønt vil blive opvejet ved køb/forbrug af andre momsbelagte varer. Således svarer kun 6 procent, at de ikke bruge det sparede beløb til ”ekstraforbrug”.

I øvrigt skal man også sammenholde det umiddelbare provenutab med de på lang sigt sparede udgifter for det offentlige sunhedssystem.

Regeringen har tilkendegivet, at man topprioriterer lavere skat på arbejde, og at man ikke ønsker differentieret moms.

Af skatteministeriets bemærkninger i ”Skat – juni 2005” vedrørende differentieret moms fremgår således, at meget tyder på, at gevinsterne ved momsdifferentiering som middel til at fremme salget af bestemte fødevarer ikke står mål med omkostningerne i form af provenutabet. Dette står dog ikke uimodsagt, og den eneste måde, man kan få afklaret dette spørgsmål på, er ved at etablere en forsøgsordning og få afprøvet det i praksis. Ærlig talt – vi har ikke råd til at lade være, når man tænker på de ernæringsmæssige og sundhedsøkonomiske problemer som følge af en fedme-epidemi.

Nordisk plan

Nordisk Ministerråd vedtog før sommerferien en handlingsplan med det mål i løbet af fem år at standse væksten i antallet af overvægtige i de nordiske lande. Man anslår, at over 40 procent af de fem landes voksne kvinder og mænd er overvægtige, og at det samme allerede gælder omkring en femtedel af børnene. Nationaløkonomisk i form af øgede sundhedsudgifter anslås, at ”overvægten” koster 1-2 procent af nationalproduktet – altså adskillige milliarder kroner også i Danmark.

Statens Institut for Folkesundhed har beregnet, at det danske samfund hvert år går glip af næsten to millioner arbejdsdage som følge af ”overvægten”, svarende til et produktionstab på godt 6 mia. kr.

Familie- og forbrugerminister Lars Barfoeds kommentar var bl.a., at fødevareindustrien og detailhandelen ”bør stoppe med at markedsføre usunde varer direkte over for børn”. Nu er ”markedsføre” jo et endog meget bredt begreb – lige fra f.eks. frivillige aftaler om mindre aggressive reklamefremstød, når der er ”børnetime” i TV, til et egentligt forbud mod salg af visse nydelsesmidler. Vi savner stadig en mere præcis udmelding!

Men måske er tiden inde til at tænke mindre i pisk og mere i gulerod – også i ordets bogstaveligste forstand, nemlig i hvordan man hurtigt og markant kan fremme salget af de allermest sunde fødevarer som netop gulerødder og anden frugt og grønt.

Mere oplysning og mere motion – gerne startende med ernæringslære og flere gymnastiktimer i folkeskolen – er skridt i rigtig retning. Forhåbentlig vil Lars Barfoed tage en snak med undervisningsministeren herom. Men heller ikke det er nok! Familie- og forbrugerministeren kommer ikke uden om tage en alvorlig samtale med finansministeren og skatteministeren, hvis regeringen vil fremstå med en dynamisk fødevarepolitik med henblik på at bekæmpe fedmeepidemien – og samtidig mindske risikoen for sukkersyge, kræft og hjertekarsygdomme, hvad der også er massiv dokumentation for.

På lang sigt bør vi altså have en differentieret moms. Lad os snarest indlede med en f.eks. treårig afskaffelse af momsen på frisk frugt og grønt, så vi får et erfaringsgrundlag for fastlæggelsen af en i ordets bogstaveligste forstand ”sund” skattepolitik.