Redigeret 24/01/07

Fjern momsen på frugt og grønt

Debatindlæg af John Wagner, adm. direktør, DSK, sendt til JyllandsPosten 24. januar 2007:
 

For Venstre er skattestoppet og for De Konservative selv den mindste skattelettelse udtryk for en ambitiøs og dynamisk skattepolitik.

Men – og der er altså et ”men”! – seks år med skattestop og udsigten til en ny, lille indkomstskattelettelse inden næste valg blokerer i stigende grad for enhver diskussion om en anden prioritering af skattelettelser.

Det er synd for den skattepolitiske debat. På længere sigt er det måske heller ikke nationaløkonomisk det rigtige, som vismændene har peget på. Erhvervspolitisk skaber det mange problemer – f.eks. i relation til grænsehandel. Og så kan det vise sig at være den altafgørende hæmsko for en ambitiøs og dynamisk fødevarepolitik i relation til den efterhånden verdensomspændende fedmeepidemi.

Fedme-epidemi

Det er indiskutabelt, at vi i Danmark som i mange andre lande har et voksende problem med fedme, desværre også blandt de helt unge, og at årsagen hertil er en særdeles uheldig kombination af en forkert kostsammensætning, stadig større mængder af især ”junkfood” og for lidt motion.

Det er også en kendsgerning, at de almindelige kostråd kombineret med oplysningskampagner som f.eks. ”6 om dagen”, hvis formål har været at få befolkningen til at spise mere frugt og grønt samt spare på fedtet, er blevet meget positivt modtaget i befolkningen. Men det er ikke nok!

Her er det, at De Samvirkende Købmænd har henledt politikernes opmærksomhed på et working-paper, som Fødevareøkonomisk Institut udgav i 2004 med titlen ”Fødevareefterspørgsel på tværs – sundhed og ernæring: Er momsdifferentiering en farbar vej?”.

Den samlede konklusion i dette working-paper er, at det faktisk er muligt at påvirke forbruget af frisk frugt og grønt ved at reducere momsen. Imidlertid har en momsreduktion på frisk frugt og grønt ifølge Fødevareøkonomisk Institut også den uheldige utilsigtede sideeffekt, at forbruget af sukkerprodukter, kiks og kager stimuleres. Instituttet mener således, at en momsreduktion på frisk frugt og grønt bør ledsages af en øget afgift på sukkerprodukter, kiks og kager.

DSK vil tillade sig at stille spørgsmålstegn ved instituttets udsagn om, at sukkerprodukter, kiks og kager er komplementære til frisk frugt og grønt. Instituttet indrømmer da også, at der mangler viden om, i hvilket omfang de enkelte fødevarer erstattes af andre, når priserne ændrer sig (substitution). Der mangler med andre ord undersøgelser i praksis! En forsøgsordning vil kunne belyse disse substitutions-effekter, men også meningsmålinger kan give et fingerpeg.

Meningsmåling

I samarbejde med DSK har Vilstrup Research derfor gennemført en undersøgelse om danskernes holdning til priserne på frisk frugt og grønt:

-    41 procent af de adspurgte mener, at frisk frugt og grønt er dyrt/meget dyrt sammenlignet med andre varer, f.eks. brød, pasta og mejeriprodukter.

-    Samtidig svarer halvdelen af de adspurgte, at de ville købe mere frisk frugt og grønt, hvis momsen på disse produkter blev fjernet.

-    Og på spørgsmålet om, hvad man ellers vil bruge de sparede penge til, svarer under 3 procent, at de vil købe kiks, kager, slik og andre sukkerprodukter.

Dette resultat må siges at stå i skærende kontrast til Fødevareøkonomisk Instituts antagelser om substitution mellem henholdsvis frisk frugt og grønt og sukkerprodukter, kiks og kager.

Derfor opfordrer DSK til, at man nu lytter til ernæringseksperterne – f.eks. Motions- og Ernæringsrådet – som længe har prædiket for en lavere moms på sunde fødevarer. Der skal tænkes mere langsigtet, når der lovgives på fødevareområdet. De afledte samfundsøkonomiske effekter bør for alvor analyseres, og det kan gøres ved at etablere en praktisk forsøgsordning, der f.eks. over en 3-årig periode kan vise, om en momsreduktion på frisk frugt og grønt har en gavnlig samfundsøkonomisk effekt, der opvejer den umiddelbare negative ændring i statens momsregnskab.

Konsekvenser

Det svenske ”Livsmedelsverket och Folkhälsinstitut” har offentliggjort en plan for, hvordan befolkningens helbred skal fremmes og fedme forebygges. Handlingsplanen indeholder en række konkrete forslag om f.eks. placeringen af fødevarer i butikken ud fra et helseperspektiv, specielt vedr. børn, fjernelse af specialtilbud på sukkerprodukter, kiks og kager, som lokker til indkøb, f.eks. ”tag tre og betal for to”, samt mindre portioner på is, slik, sukkerprodukter, snacks og kager. Man kunne overveje nogle tilsvarende indgreb i Danmark sideløbende med, at frisk frugt og grønt bliver gjort billigere.

Det kan ikke udelukkes, at en momsdifferentiering til fordel for frisk frugt og grønt kan medføre visse omkostninger til den statslige administration af momsen. Men staten bør kunne bære disse evt. omkostninger, der formentlig mere end opvejes af de på langt sigt positive samfundsøkonomiske effekter.

De lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, kan sagtens administrere differentierede momssatser. En sidegevinst ved afskaffelse af momsen på frisk frugt og grønt vil så i øvrigt være, at de lovlydige butikker på det vareområde vil få lige konkurrencevilkår med de uorganiserede kiosker og grønthandlere, som ofte ”glemmer” momsen, hvilket pådrager de lovlydige butikker en urimelig konkurrence.

En momsnedsættelse på frugt og grønt indeholder endelig et socialt element, da den kommer alle i samfundet til gode. Især børnefamilier, hvor en stor del af rådighedsbeløbet går til de daglige fornødenheder.

Ifølge Fødevareøkonomisk Institut vil en halvering af momsen på frugt og grønt betyde, at hver enkelt dansker vil spise mindst 8 kilo frugt og grønt mere om året. Det vil medføre en gennemsnitligt vægttab på ca. 2 kilo, naturligvis under forudsætning af, at det øgede indtag af sunde madvarer erstatter mere fedende varer.

Økonomien

En fjernelse af momsen på frisk frugt og grønt vil umiddelbart koste staten et moms-provenu på 2 mia. kr. Fra dette umiddelbare ”tab” skal imidlertid fratrækkes det moms-/afgiftsprovenu, som staten opnår ved ”ekstra”-køb af andre momsbelagte varer. Opinionsundersøgelsen fra Vilstrup dokumenterer således, at det ”tabte” momsprovenu ved at indføre 0-moms på frisk frugt og grønt vil blive opvejet ved køb/forbrug af andre momsbelagte varer.

I øvrigt skal man også sammenholde det umiddelbare provenutab med de på lang sigt sparede udgifter for det offentlige sundhedssystem. Ifølge Fødevareøkonomisk Institut kan en halvering af momsen på frugt og grønt vise sig at være provenuneutral.

Nordisk plan

Nordisk Ministerråd vedtog før sommerferien en handlingsplan med det mål i løbet af fem år at standse væksten i antallet af overvægtige i de nordiske lande. Man anslår, at over 40 procent af de fem landes voksne kvinder og mænd er overvægtige, og at det samme allerede gælder omkring en femtedel af børnene. Nationaløkonomisk i form af øgede sundhedsudgifter anslås, at ”overvægten” koster 1-2 procent af nationalproduktet – altså adskillige milliarder kroner også i Danmark.

Statens Institut for Folkesundhed har beregnet, at det danske samfund hvert år går glip af næsten to millioner arbejdsdage som følge af ”overvægten”, svarende til et produktionstab på godt 6 mia. kr.

Den daværende familie- og forbrugerminister Lars Barfoeds kommentar var bl.a., at fødevareindustrien og detailhandelen ”bør stoppe med at markedsføre usunde varer direkte over for børn”.

Men måske er tiden inde til at tænke mindre i pisk og mere i gulerod – også i ordets bogstaveligste forstand, nemlig i hvordan man hurtigt og markant kan fremme salget af de allermest sunde fødevarer som netop gulerødder og anden frugt og grønt.

Minister-diskussion

Mere oplysning og mere motion – gerne startende med ernæringslære og flere gymnastiktimer i folkeskolen  – er skridt i rigtig retning. Forhåbentlig vil den ny familie- og forbrugerminister, Carina Christensen, tage en snak med undervisningsministeren herom. Men heller ikke det er nok! Familie- og forbrugerministeren kommer ikke uden om tage en alvorlig samtale med finansministeren og skatteministeren, hvis regeringen vil fremstå med en dynamisk fødevarepolitik med henblik på at bekæmpe fedmeepidemien – og samtidig mindske risikoen for sukkersyge, kræft og hjertekarsygdomme, hvad der også er massiv dokumentation for.

Hvis familie- og forbrugerministeren skulle have hjælp behov over for de ”tunge” økonomiske ministre, kan hun tage miljøministeren med. Ifølge rapporten ”Fødevarers miljøeffekter – det politiske ansvar og det personlige valg” fra Institut For Miljøvurdering er det nemlig også god miljøpolitik at billiggøre de sunde fødevarer.

På lang sigt bør vi altså have en differentieret moms, som også FN’s sundhedsorganisation WHO anbefaler. Lad os snarest indlede med en f.eks. treårig afskaffelse af momsen på frisk frugt og grønt, så vi får et erfaringsgrundlag for fastlæggelsen af en i ordets bogstaveligste forstand ”sund” skattepolitik.

For regeringen vil der i øvrigt være den tillægsgevinst, at en momsnedsættelse – ifølge en undersøgelse foretaget af professor Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet – er betydeligt mere i overensstemmelse med vælgernes ønsker til skattelettelser end en sænkning af indkomstskatten. 64 procent ønskede sænkning af momsen. Kun 32 procent foretrækker lavere indkomstskat.

Også det taler for en sundere skattepolitik!