Redigeret 25/10/05
Danskerne flygter fra høje afgifter
Debatindlæg af Claus Bøgelund Nielsen, sendt til Berlingske Tidende 24. oktober 2005:
Hver tredje danske husstand grænsehandler ifølge Vilstrup minimum to gange årligt i Tyskland. Bryggeriforeningen har desuden offentliggjort helt nye tal fra GfK, der dokumenterer at hver 5. person har handlet øl eller sodavand uden danske afgifter i det seneste halve år.
Kun 5 ud af 25 EU-lande har en særlig afgift på sodavand. Danmark har EU’s højeste!
Politikerne bør derfor overveje meget grundigt om ikke den særlige danske afgift gør mere skade end gavn.
Lavere afgifter vil både betyde mindre grænsehandel, nye danske arbejdspladser og samtidig gøre det sværere for de mange ulovlige kiosker og grønthandlere m.m., der fortsat snyder med både afgifter, moms og pant.

