Redigeret 03/04/06
Bilka-sagen skaber mistillid
Debatindlæg af John Wagner, DSK, i JyllandsPosten 3. april 2006:
Hvad enten Naturklagenævnet i dag måtte mene, at der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse for retligt at lovliggøre det ulovlige Bilka-lavprisvarehus i Horsens eller ej, så rejser Bilka-sagen en række spørgsmål i relation til retssikkerhed og sammenblanding af lovgivende, udøvende og dømmende magt.
Kan det f.eks. være rigtigt, at det samme Naturklagenævn, som for seks år siden traf en forkert beslutning om, hvorvidt kommunen med et hav af dispensationer i forhold til en gammel lokalplan kunne skaffe sig en Bilka, som planloven forbyder, nu – igen – kan forsøge at reparere skaden ved at tillade en retlig lovliggørelse?
Er der en risiko for, at det vil kunne påvirke Naturklagenævnet, at det angiveligt skulle risikere en erstatningssag på over en halv milliard kroner fra Dansk Supermarked, hvis nævnet siger nej til den retlige lovliggørelse?
Og kan det virkelig være rigtigt, at Naturklagenævnet selv kan afgøre, om der skulle være habilitetsproblemer i den anledning?
Kan det også være rigtigt, at Naturklagenævnets formand kan have den afgørende stemme, når han allerede ved planlovens tilblivelse tog afstand fra loven som ”vag og elastisk”, hvad nævnet senere har brugt som begrundelse for afgørelser i mange diskutable sager?
Kan det være rigtigt – også i en sag af den karakter – at Naturklagenævnets medlemmer kun får indsigt i dele af sagsdokumenterne?
Kan det være rigtigt, at Naturklagenævnet læner sig op ad rådgivning fra Miljøministeriets Skov- og Naturstyrelse, uden at klager kan få indsigt i denne udveksling af synspunkter mellem den udøvende og dømmende magt?
Kan det være rigtigt, at nævnet udbeder sig nye oplysninger og udsætter sin votering en måned, uden at klager får lejlighed til at kommentere eventuelle nye oplysninger i sagen eller dog bare får en orientering om, hvilke oplysninger der savnes?
Og kan det også være rigtigt, at Naturklagenævnets afgørelse ligger i hænderne på et flertal af folketingsmedlemmer i nævnet, der måske har en politisk forhåndsindstilling til planloven mere end juridisk indsigt i lovens udmøntning?
Ja, desværre er det alt sammen rigtigt i sagen om det Bilka-lavprisvarehus i Horsens, som en enig Vestre Landsret og en enig Højesteret har erklæret for ulovligt, hvad angår såvel byggeriet som anvendelsen.
Jeg skal hilse og sige fra DSK’s 1350 medlemmer, at den slags rejser grundlæggende spørgsmål i relation til retssikkerhed. Sjældent har man set en så uskøn sammenblanding af lovgivende, udøvende og dømmende magt, hvad der bestemt ikke er i grundlovens ånd. Ligesom Bilka-byggeriet jo også var i modstrid med planlovens ånd såvel som bogstav!
Uanset udfaldet af dagens votering i Naturklagenævnet om Bilka-sagen, bør forløbet indgå i de politiske overvejelser om planlovens fremtid og de igangværende overvejelser om Naturklagenævnets fremtidige sammensætning og arbejdsopgaver.
Under alle omstændigheder er Bilka-sagen – fra daværende miljøminister Svend Aukens manglende indgreb over for Horsens Kommune, da man begyndte at fifle med lokalplanen, over ”afsættelsen” af den nuværende miljøminister på grund af ”habilitetsproblematikken” til Naturklagenævnets afgørelse i dag – en sag, der har svækket min tillid til, at der her i landet er lige ret for loven; hvis Jensens garage er opført i strid med planloven, skal den bygges om eller rives ned, mens et ulovligt opført lavprisvarehus får lov til at blive stående – nu på 6. år – fordi det er dyrt at bygge om.
Den slags skaber mistillid!