Redigeret 21/04/05
Det handler om butiksliv og politikeres troværdighed
For halvandet år siden bad økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen organisationer af forbrugere, ansatte og forretningsdrivende komme med et forslag til revision af lukkeloven. Vi leverede varen i januar 2004 i form af udspillet til et såkaldt ”nationalt kompromis”, hvorefter alle butikker i fremtiden må holde åbent den første søndag hver måned og søndag før juleaftensdag.
”Det nationale kompromis” har fået opbakning fra ikke mindre end 35 organisationer, der repræsenterer forbrugerne, de ansatte og forretningsdrivende. Kun en tidligere Magasin-direktør, Henrik Busch, en række af dagspressens lederskribenter samt Retsforbundets Ib Christensen har for alvor udtrykt ønske om endnu flere søndage til alle butikker!
På Christiansborg synes den politiske virkelighed imidlertid at være en anden: Her har både Venstre og Dansk Folkeparti fra begyndelsen ønsket lukkeloven helt afskaffet, hvad der ikke har gjort livet lettere for økonomi- og erhvervsministeren. På den baggrund gav organisationerne bag ”Det nationale kompromis” før valget ministeren tilsagn om nok at kunne leve med op til 16 søndage, så butikkerne f.eks. ud over første søndag hver måned kunne holde åbent hele december. Det ville være meget overskueligt for forbrugerne og ansvarligt over for såvel de ansatte som de mindre forretningsdrivende. Samtidig ville det være den hidtil største liberalisering af lukkeloven!
Alligevel – da valget var overstået! – kom regeringspartierne og Dansk Folkeparti så med deres udspil om 20-21 søndage, nemlig første søndag hver måned, resten af december-søndagene før jul og yderligere seks ”løse”.
Organisationerne bag ”Det nationale kompromis” har i sit høringssvar klart tilkendegivet, hvad så voldsom en liberalisering af lukkeloven vil medføre: Vinderne ved en liberalisering af lukkeloven er storcentre, lavprisvarehuse og varehuse på bekostning af de mindre udvalgsvarebutikker uden for storcentrene, almindelige supermarkeder uden for storcentrene og de dagligvarebutikker i øvrigt, hvis overlevelse mange steder afhænger af netop deres muligheder for at holde åbent om søndagen, mens de større butikker har lukket.
Regeringen synes også helt at ”glemme” ulemperne for de bysamfund, der mister den sidste butik, ulemperne for de butiksansatte, de større problemer for butikkerne med at skaffe kvalificeret arbejdskraft, generationsskifte-problemerne i de mindre butikker, presset på børneinstitutioner og offentlig trafik for forøget service om søndagen, øget miljøbelastning som følge af såvel kundernes som den tunge trafik af leverandører til butikkerne om søndagen osv.
På den baggrund er vi meget skuffede over regeringens udspil. Forslaget er simpelthen for meget! Men det sætter også spørgsmålstegn ved regeringens troværdighed.
Allerede forud for den seneste lukkelovs-revision sagde Bendt Bendtsen (i Børsen den 9. august 1999), at ”vi mener ikke, at der er behov for ændringer til den nuværende. Kun hvis det er et enstemmigt krav fra de handlende, går vi med til at pille ved reglerne igen”. Af De Konservatives erhvervspolitiske oplæg ”En erhvervspolitik med vækst og job” (fra oktober 2004) fremgår, at ”en liberalisering af lukkeloven skal ske i tæt samarbejde med detailhandlen på en måde og i et tempo, der vil afbøde negative konsekvenser for den enkelte butiksejer, og som tager hensyn til både forbrugerens behov, de ansatte og de selvstændige erhvervsdrivende. Ændringer i lukkeloven skal derfor ske efter grundige drøftelser med de berørte parter.”
Også statsminister Anders Fogh Rasmussen har på dette område afgivet beroligende løfter: På et pressemøde efter et ministermøde i februar 2004 sagde Anders Fogh Rasmussen: ”Altså… regeringens politik er jo lagt fast på det område, og den er også begrundet i noget historisk, der ligger tilbage til før, regeringen blev dannet. Det er sådan, at den nuværende lukkelov, den er baseret på en politisk aftale, som blev indgået i sin tid mellem den daværende socialdemokratisk ledede regering og CD og Venstre. Den aftale var De Konservative ikke med i, men det er klart; Venstre er forpligtet af og bundet – og med glæde – til den aftale, vi indgik med den daværende regering. I henhold til den aftale skal lukkeloven tages op til revision i næste folketingsår, og det kommer den. Og dér er vi i den situation, at 31 (senere 35, red.) organisationer, der spænder vidt på hele handels- og serviceområdet, er blevet enige om et udspil til en yderligere liberalisering af lukkeloven, og det er det, regeringen så vil tage som udgangspunkt.”
Jamen, hvad så da med Dansk Folkeparti: Ja, også her var der engang andre ”boller på suppen”. På en detailhandelskonference den 14. august 2000 bakkede partiets erhvervspolitiske ordfører, Colette Brix, der dengang talte som selvstændig butiksdrivende og formand for Dansk Erhvervssammenslutning, klart op bag HK/Handels modstand mod en yderligere lukkelovs-liberalisering: ”Jeg oplever, at det i forvejen er meget svært at rekruttere folk om lørdagen. Så jeg ved simpelthen ikke, hvordan det skal kunne lade sig gøre om søndagen også”, sagde Colette Brix (ifølge Børsen tirsdag den 15. august 2000).
Også på den baggrund bør regeringspartierne og Dansk Folkeparti tage imod vore gentagne opfordringer til nye drøftelser om fremtidens lukkelov. Det handler både om fremtidens butiksliv og om regeringens troværdighed i forhold til 35 organisationer af ansatte, forbrugere og forretningsdrivende.