Redigeret 02/08/10
Kampen for købmændene - både små og store
Debatindlæg af John Wagner, adm. direktør i DSK, trykt i Dansk Handelsblad 30. juli 2010:
Midt i min sommerferie var det 15 år siden, at det, der dengang hed De Samvirkende Købmandsforeninger i Danmark’s hovedbestyrelse, valgte mig som adm. direktør for DSK.
Siden er meget sket – i DSK og næsten alle andre steder i købmændenes verden.
Købmænd, både små og store, er i dag forsamlet i ganske få, store kæder hos to grossister, hvor de for 15 år siden stadig havde et utal at vælge imellem. Antallet af markedsføringskæder er tilsvarende mere end halveret. De fleste købmandsforeninger er fusioneret eller nedlagt, og DSK’s bestyrelse består i dag af formænd og direktører i købmændenes kæder: SPAR, SuperBest, REMA 1000, 7-Eleven, Løvbjerg, KIWI minipris, ABC Lavpris, NærKØB, LetKøb, Go’on og Dagrofa S-Engros.
Alligevel skulle jeg et par dage efter mit ”skæve” jubilæum igen opleve, at DSK i Jyllands-Posten blev bebrejdet, at vi er kendt for at repræsentere ”den lille købmand”.
Nu synes jeg faktisk, at det er sympatisk at forsvare ”de små”. Men lad os også i denne sammenhæng holde os til sandheden:
DSK repræsenterer både små og store købmænd, selvstændige, franchisetagere og sågar mindre kapitalkæder.
Vi er stolte af at have ”de store” som medlemmer, og at ”de små” overlever. Og vi respekterer dem alle (hvad flere andre også skulle tage at gøre!) uanset størrelse, kæde- og grossisttilknytning, beliggenhed etc.
Når det er sagt, så må det jo altid være en brancheorganisations opgave at hjælpe, hvor behovet er størst – vel vidende, at med vort baglands struktur har ”de store” så sandelig også brug for ”de små”. Og omvendt!
I øvrigt er de såkaldt ”store” i mange sammenhænge også ”de små”: I forhold til myndigheder, banker, leverandører, udlejere osv. Og mange af ”de store” har selv engang været små, og det skal man ikke fortrænge, men være stolt af.
Omvendt kan ”de små” også være ”de store”: De kan med deres ideer om butiksudvikling undfanget i tæt kontakt med kunderne og traditionsrige vilje til samarbejde også i DSK være katalysatoren til en udvikling, som også kommer de allerstørste og hele fællesskabet til gavn.
Det er i hvert fald min erfaring efter de første 15 år i DSK. Men jeg er jo fortsat ”ny i klassen”.

