Redigeret 08/11/07
13-punktsplan - og hvad så?
Klumme af John Wagner, adm. direktør i DSK, i Børsen FødevareSundhed 8. november 2007:
Torsdag den 29. marts 2007 kan blive en historisk dag i kampen mod fedmeepidemien. Den dag mødtes familie- og forbrugerminister Carina Christensen første gang med dansk dagligvarehandel for at ”fremprovokere” – dette ment positivt! – en ekstraordinær indsats. Resultatet blev dagligvarehandelens såkaldte ”13-punktsplan”.
Men hin torsdag kan også blive husket som en sort dag, hvis dagligvarehandelens mange aktører, fra jord til bord, ernæringseksperter en blok, regering og folketing samt medierne, der også her har et medansvar, ikke meget snart som fælles referenceramme for kampen mod fedmen får en politisk plan.
Forebyggelses-kommission
Carina Chistensens partiformand, vicestatsminister Bendt Bendtsen, har bebudet en snarlig nedsættelse af en såkaldt Forebyggelses-kommission. Tak for det! Men den får formentlig et bredere formål end kampen mod fedme og dermed måske også meget tidskrævende opgaver. Det taler for, at kommissionen afkræves en hurtig ”del-betænkning” om akutte tiltag mod fedmeepidemien. Vi i dagligvarehandelen har i hvert fald brug for det, hvis vi får alvor skal få konkrete resultater af 13-punktsplanen – og supplere den med nye fælles initiativer.
Lad mig her nævne fem helt konkrete eksempler på, hvad der her og nu kunne være den ”politiske opfølgning” på 13-punktsplanen:
5 her-og-nu-forslag
- Flere økonomiske midler til forskning og produktudvikling, f.eks. af nye (også miljørigtige) emballager til spiseklart frugt og grønt, forskning i energireducerede alternativer til flere varetyper og i et større udvalg af sunde snacks, så tilgængeligheden af det sunde alternativ bliver større.
- Flere økonomiske midler til de offentlige informationskampagner om sund kost og levevis: De 8 kostråd, ”6 om dagen” osv. Herunder også offentlig støtte til Dansk Varefakta Nævns projekt med at uddanne skolelever til at forstå næringsdeklarationer.
- Opprioritering af ernæringslære og læren om sund kost i de grundlæggende fødevareuddannelser samt andre relevante erhvervsuddannelser.
- En ”opstramning” af Markedsføringsloven, hvorefter forbrugerombudsmanden får til opgave at udarbejde en vejledning/henstilling til dagligvarebranchen om at undlade reklamer for usunde fødevarer (slik, læskedrikke, chips m.v.) i medier målrettet børn, at undlade børneslik-tilbud på tilbudsavisernes forsider, at standse såkaldt multisalg (10 stk. for x kroner) og undlade at give slik som tilgift og tilgift i tilknytning til køb af slik.
- Nye forhandlinger om frivillige aftaler, f.eks. en aftale med dagligvarehandelen om at begrænse fedtprocenten i hakket kød, og med FødevareIndustrien, Dansk Dagligvare Leverandør Forening og Bryggeriforeningen om ikke at markedsføre endnu større slikposer, sodavandsflasker osv.
Nyt regeringsprogram
Det er aftalt, at dagligvarehandelen – COOP, Dansk Supermarked og DSK m.fl. – igen til foråret skal ”stå til regnskab” over for familie- og forbrugerministeren. Men til den tid kan spørgsmålet ikke bare være, hvad handelen har gjort – vi gør faktisk rigtig meget!
Spørgsmålet – allerede her om få dage efter valget i næste uge - må også være, om kampen mod fedme får så fremtrædende en placering i et nyt regeringsprogram, at det herefter er opgaven at få de mange initiativer til at spille sammen som led i en national handlingsplan.
Moms-differentiering?
For DSK, der for to siden satte en afskaffelse af momsen på frisk frugt og grønt på den politiske dagsorden, har valgkampen på det punkt været særdeles opmuntrende. Men det er også tankevækkende – og måske lidt skræmmende? – at der skulle en valgkamp til, før moms-differentieringen fik en politisk saltvandsindsprøjtning fra statsministerens parti.
”Hatten af” for den konservative sundhedsordfører, Helle Sjelle, og hendes partiformand, Bendt Bendtsen, som allerede i forsommeren talte positivt om en sundere moms. ”Bedre sent end aldrig” til sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, som få uger før valget var indædt modstander af en momsdifferentiering, men som nu er tilhænger af en nærmere analyse af DSK’s forslag.
Under alle omstændigheder bliver det spændende efter valget at se, hvordan kampen mod fedme prioriteres i et regeringsprogram for de kommende fire år.
Valgløfter – og hvad så?

