DSK Nyhedsbrev

Modtag DSK Nyt pr. mail
Forside    /   Nyheder

Redigeret 18/03/10

DSK med i Crimestat

De mange røverier mod butikker har fået Dansk Erhverv og detailhandlen til at gå sammen i et samarbejde, der bl.a. udmønter sig i en database med beskrivelser af røverier. Databasen hedder Crimestat, og tanken er, at butikkerne indrapporterer alle oplysninger om røverier, så snart de er begået. Hensigten med Crimestat er at give et statistisk overblik over den lokale og den nationale udvikling i røverier, når der skal arbejdes forebyggende.

DSK deltager i projektet og vil på medlemmernes vegne opsamle og registrere røverier i systemet, så det får den nødvendige volumen til brug for det politiske arbejde og samarbejdet med politiet.

Dagrofa og Reitan står for registreringer af røverier i egne butikker, og DSK sikrer, at samtlige øvrige butikker i medlemskredsen får mulighed for at indberette til systemet.

Lige nu og i de kommende måneder vil vi meget gerne bede om, at købmanden ringer til DSK, hvis butikken har været udsat for et røveri. DSK registrerer de relevante oplysninger og sørger derefter for indberetning i Crimestat. 

18/03/10

De Samvirkende Købmænd / Svanemøllevej 41 / Postboks 122 / 2900 Hellerup / Tlf. (+45) 39 62 16 16 / Fax (+45) 39 62 03 00 / dsk@dsk.dk