Redigeret 27/03/12

Det mener DSK om grænsehandel

Danske afgifter er Europas højeste
 

En af DSK’s mærkesager gennem mange år har været at få politikerne til at gribe ind over for den meget omfattende grænsehandel. Kun ved lavere moms og afgifter kan danske butikker konkurrere på lige vilkår med udenlandske konkurrenter.

10 x nej til højere afgifter

Det fremgår af regeringsgrundlaget i 2011, at regeringen planlægger skatte- og afgiftsstigninger inden for en ramme på 5 mia. kroner. Udover en begrænsning af fradraget for store pensionsindbetalinger og en afgift på luftforurening, skal resten af de 5 mia. kroner findes inden for varer som cigaretter, såkaldt usunde fødevarer, øl og vin.

Højere afgifter vil uundgåeligt medføre yderligere grænsehandel, og grænsehandel har en lang række negative konsekvenser. Ikke ”bare” for danske butikker og andre servicevirksomheder som hoteller, restauranter mv., men også for forbrugerne, medarbejderne og klimaet.

Her er 10 grunde til, at højere afgifter er en rigtig dårlig idé:

1. Den nye regering er en erklæret vækst-regering med et yderst anerkendelses-værdigt ønske om nye private arbejdspladser. Men øgede afgifter betyder højere priser og dermed mindre salg – i Danmark altså! Mindre salg i danske butikker betyder færre arbejdspladser og dermed færre jobs til unge, ufaglærte, ikke etniske danskere og andre, der traditionelt sidder på de yderste pladser på arbejdsmarkedet.
    
2. Klimabelastningen øges markant, når ca. halvdelen af landets husstande allerede i dag opfatter sig selv som grænsehandlende. Det er i urimelig grad frås med energien, når lastbil efter lastbil fragter ofte danske varer til de tyske grænsebutikker for, at personbil efter personbil derefter kan køre varerne tilbage igen. Ofte ryger der en overnatning med på en kro i det nordtyske – igen til støtte for tyske arbejdspladser. Den mindste klimabelastning opnås ved at handle lokalt.
    
3. Højere afgifter medfører mere illegal handel. Det er en kendt sag, at alt fra ”sidegade”-kiosker til pizzeriaer og salg mellem f.eks. venner og kollegaer trives, jo mere afgifterne skrues op. Når der kommer rigtig mange penge på spil, bliver den illegale handel sat i system og styret af hårdkogte kriminelle. Tænk f.eks. på, hvor mange pakker cigaretter, der kan ligge i en sportstaske, og gang så med valgkampens slagnummer om 10 kroner pr. pakke. For store afgiftsforskelle mellem Danmark og nærmeste nabolande vil virke som gødning for de kriminelle miljøer.
    
4. Den nye regering har yderst prisværdigt sat fokus på fødevarekvalitet. Desværre vil højere afgifter flytte forbruget til (endnu) lavere kvalitet. I erhvervet betegnes det at ”down-trade”, når en forbruger skifter en vare ud med en lavere kvalitet. Det sker, når en forbruger f.eks. er vant til at bruge 20 kroner på en plade chokolade. Hvis afgiften hæves, vil forbrugeren erstatte sit nuværende valg med en billigere variant og dermed – alt andet lige – med en dårligere kvalitet. Danmark har i forvejen den højeste moms på almindelige fødevarer i hele EU – ja, formentlig i hele verden. Momsen og afgiftsniveauet har sin del af ”æren” for, at fødevarekvaliteten på de danske middagsborde har plads til forbedring. Afgiftsforhøjelser vil blot skabe endnu ringere vilkår for bedre fødevarekvalitet.
    
5. Højere afgifter rammer især ”udkants-Danmark". Der er allerede i dag betydeligt længere mellem butikkerne på Lolland-Falster og i det sønderjyske område end længere væk fra den tyske grænse. Det betyder ikke bare færre valgmuligheder for forbrugerne og færre arbejdspladser, men også negative konsekvenser for f.eks. huspriserne, da husene i en by uden butikker er nærmest usælgelige.
    
6. Punktafgifter rammer socialt skævt og øger uligheden. Den lavtlønnede bruger en markant større andel af sit rådighedsbeløb på f.eks cigaretter end den højtlønnede. Højere afgifter vil altså øge uligheden – stik imod regeringens intentioner om mindre ulighed i samfundet.
    
7. Jo flere forskellige afgifter fødevareproducenter, importører, grossister og detailhandel skal slås med – desto dårligere produktivitet og ringere konkurrenceevne. DI har beregnet, at alene fødevareproducenter og importører har brugt 150 mio. i administration på den nye fedtafgift. Hertil kommer omkostningerne i detailhandelen, herunder tusindvis af butikker, restauranter og kantiner mv. Enhver ”unødig” omkostning til administration og bureaukrati vil udelukkende gøre danske virksomheder mindre konkurrencedygtige og øge forbrugernes betaling – men statskassen bliver ikke rigere af, at administrationen øges i erhvervslivet.
    
8. Der købes til lager, når der grænsehandles. Når familien Danmark er kørt typisk 1 – 2 timer den ene vej, og med udsigt til tilsvarende tid den anden vej, skal bilen også fyldes. ”Når vi nu er her alligevel”, kan man jo lige så godt købe godt ind med måske 15-20 rammer sodavand, 10 rammer øl og slik og andre søde sager i kilovis. Og naturligvis medfører de store mængder efterfølgende et større forbrug end, hvis man handlede sine nydelsesmidler lokalt.
    
9. Portionsstørrelserne i grænsehandelen overstiger langt de poser og æsker, der sælges i danske butikker. Dansk dagligvarehandel har de senere år arbejdet med en fælles ”13-punkts plan”, der skal bidrage til at knække fedmekurven hos især børn og unge. Derfor er der skruet ned for portionsstørrelserne i danske butikker, men i grænsehandelen er der vist ikke megen slik, der sælges med under 1 kg. pr. pakke. Varer købt i Tyskland er altså ikke mindre usunde end varer købt lokalt i danske butikker. Der er altså ingen tvivl om, at grænsehandel medfører nogle ekstraordinære indkøb, og det forklarer måske også, hvorfor f.eks. bryggerierne og slikproducenterne kun sjældent udtaler sig om grænsehandel i medierne. De sælger ganske enkelt mere, når det går godt for grænsehandelen.
    
10. Højere afgifter udløser stigende inflation. Alene fedtafgiften med et anslået provenu på 1,5 mia. kroner betyder en øget inflation på mellem 0,25 og 0,3%. Tænk så, hvad 5 mia. kroner i stigende afgifter vil betyde for inflationen. Høj inflation betyder stigende rente, øgede omkostninger for boligejerne og lønpres fra lønmodtagerene, der får udhulet deres realløn.

Kort sagt: Øgede afgifter er på alle måder en dårlig idé. Samfundsøkonomisk bliver vi fattigere af højere afgifter, og vi bliver altså ikke sundere af at støtte arbejdspladser i Tyskland fremfor i Danmark.

Citater om grænsehandel:

"Man kan ikke hæve afgifterne i Danmark uden at få en øget grænsehandel".
Erik Holm Jensen, formand for IGG (de tyske grænsebutikkers interesseorganisation) i JyllandsPosten 25. februar 2010.

"Det er helt berettiget, at De Samvirkende Købmænd råber vagt i gevær". Bertel Haarder i Dansk Handelsblad, 19. november 2010.