Redigeret 27/03/12

Det mener DSK om sundhed

Fedme-problemet er en af vores tids store udfordringer, og det er uundgåeligt, at alle i fødevarebranchen forventes at tage ansvar og aktivt at være med til at løse problemet.
 

I 2007 startede en proces, hvor næsten hele dagligvarehandelen med den såkaldte 13-punkts plan fra Dansk Erhverv, DSK, Coop, Dansk Supermarked, Aldi og Lidl trækker på samme hammel.

DSK har på alle købmænds vegne bl.a.:

• Tilsluttet sig et frivilligt kodeks for markedsføring af usunde fødevarer i medier målrettet mod børn og indtrådt i Håndhævelsesudvalget for markedsføring af læskedrikke.
• Bidraget med 300.000 kr. til Dansk Varefakta Nævns undervisningsprojekt om varedeklarationer samt sagt ja til at deltage i den såkaldte fuldkornskampagne.
• Indledt et offensivt "lobby-arbejde" for nedsættelse af momsen på frisk frugt og grønt.

Momsdifferentiering

Ifølge ernæringseksperterne er det vigtigt, at ikke mindst børnefamilierne indtager mere frugt og grønt, hvis vi i Danmark skal undgå en fedmeepidemi som i USA.

En meningsmåling foretaget af Zapera for DSK i december 2007 dokumenterer, at rigtigt mange danskere, nemlig 70 % af forbrugerne, vil købe mere frisk frugt og grønt, hvis prisen ikke er belastet af den høje danske fødevaremoms. DSK spurgte om præcis det samme i 2005 i en Vilstrup-undersøgelse, og der var det 50 % af danskerne, der ville det.

På den baggrund har DSK siden 2005 foreslået, at momsen på frisk frugt og grønt enten afskaffes eller markant nedsættes i foreløbig en tre-årig forsøgsperiode med henblik på at drage såvel sundhedsmæssige som økonomiske erfaringer af en sådan moms-differentiering.

Det kan ikke udelukkes, at en momsdifferentiering til fordel for frisk frugt og grønt kan medføre visse meromkostninger til den statslige administration af momsen. Men staten bør kunne bære disse evt. omkostninger, der formentlig mere end opvejes af de på langt sigt positive samfundsøkonomiske effekter.

De lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, kan sagtens administrere differentierede momssatser.

En momsnedsættelse på frugt og grønt indeholder endelig et socialt element, da den kommer alle i samfundet til gode. Især børnefamilier, hvor en stor del af rådighedsbeløbet går til de daglige fornødenheder, og lavindkomstgruppen, som er stærk overrepræsenteret blandt overvægtige.

Fedtafgift

DSK’s medlemmer er – ligesom Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer, DI, Håndværksrådet, Horesta, Danske Slagtermestre, Bager- og Konditormestrene og mange flere – dybt skuffede over, at en ny og ensidig dansk afgift både forøger de administrative byrder for erhvervslivet og fremmer grænsehandelen med fødevarer.  

DSK er ikke principielt imod en afgiftsmæssig påvirkning af forbruget af usunde fødevarer, men sådanne initiativer bør tages enten i tæt samarbejde med vores nabolande og/eller medføre samtidige reduktioner i momsen på fødevarer som f.eks. frisk frugt og grønt. Nu får vi byrderne uden at blive mødt med tilsvarende lempelser. Læs mere i DSK's høringssvar fra den 1. november 2010 om fedtafgiften.

Det sunde supermarked

Regeringen bør overveje, om det vil være formålstjenligt at nedsætte et "sundhedspolitikkens Nørby-udvalg" til at formulere anbefalinger til fremtidens sunde dagligvarehandel.

Nørby-udvalgets rapport indeholdt ikke en egentlig facitliste over, hvad der er god selskabsledelse, men en række anbefalinger, som aktionærer, bestyrelser og direktioner kan "benchmarke" deres virksomhed op imod.

Tænk, hvis et sådant udvalg kom med helt konkrete anbefalinger til, hvordan man som producent bør forholde sig til fedt-, sukker- og salt-procenter, hvad man bør undlade i sin markedsføring, hvad man bør gøre i butikken osv.

GDA-mærkning skal forkastes

DSK er helt enige med bl.a. Landbrugsraadet, Kræftens Bekæmpelse og Forbrugerrådet i, at GDA-mærkning (Guideline Daily Amount) ikke er en hensigtsmæssig måde at hjælpe forbrugerne til at træffe det sunde valg.

Problemet med GDA-mærkningen er, at den er så upræcis, at den i mange tilfælde vil kunne vildlede forbrugerne mere, end den kan vejlede forbrugerne med hensyn til en fødevares ernæringsmæssige egenskaber.

Problemerne med GDA er bl.a.:

• Referenceværdierne er baseret på "europæiske kost-anbefalinger for en voksen kvinde med et moderat fysisk aktivitetsniveau", og at der således ikke er megen hjælp at hente hverken for børn, ældre eller mænd.
• GDA-mærkningen arbejder med standard-portionsstørrelser, som kan sættes lavt fra industriens side, f.eks. angives en ½ liter sodavand som to portioner, selvom den typisk drikkes af én person. Det betyder, at forbrugeren risikerer at tro, at indholdet af fedt, sukker eller salt er lavere, end det reelt er.
• Udregningen af GDA for sukker er ikke baseret på officielle anbefalinger og skelner ikke mellem naturligt sukker og tilsat sukker. Det betyder, at mælk med GDA-mærkningen i realiteten kan fremstå som et ringere produkt end sodavand.

Foretrækker Nøglehulsmærket

DSK har i den lange debat om næringsdeklarationer og mærkningsordninger hele tiden påpeget, at vi foretrækker det grønne, nordiske nøglehulsmærke, der kan vejlede forbrugeren til at vælge en sund variant af et produkt.

Nøglehulsmærkningen er kendt fra Sverige og giver forbrugerne et redskab til hurtigt at vurdere, om en fødevare har en god sammensætning med hensyn til for eksempel fedt, sukker, fuldkorn og salt. Det er et frivilligt mærke for producenterne at bruge, men for at få det skal produkterne overholde en række kriterier med hensyn til indholdet.

Læs evt. mere på Fødevarestyrelsens altomkost.dk.