Redigeret 07/03/12

Kampen mod sort økonomi

Lovbrud er unfair konkurrence, der skal bekæmpes - bla. ved hjælp af Næringsbasen.
 

Et bredt flertal i Folketinget vedtog i maj 2004 lovgivningen bag Næringsbasen. Loven trådte i kraft 1. juli 2005. Den bevirker at man som butiksindehaver skal kunne demonstrere et vist minimumskendskab til landets lovgivning. Hvis man overtræder landets lovgivning og bliver idømt f.eks. en bøde inden for områderne skat og afgifter, regnskaber, pant, arbejdsmiljø, fødevarelovgivning m.v., kan man i sidste ende ved domstolen blive fradømt retten til at drive handel med dagligvarer i op til fem år.

DSK har siden vedtagelsen af den første lov om næringsbasen – og også forud for lovens tilblivelse – efterspurgt og arbejdet for mere fair play og konkurrence på lige vilkår. Næringsbasen kan og bør være det rigtige middel til at sikre dette samt et generelt højere vidensniveau i de led, der handler med fødevarer mv.

DSK skal dog gerne medgive, at vi ikke altid synes, at loven har virket efter hensigten, og at de ganske få domme ikke har været tilstrækkelige til at sikre en præventive virkning over for "sidegade-kiosker" og butikker, der gentagne gange begår lovovertrædelser.

1. juli 2009 blev der gennemført nogle stort set fornuftige justeringer. DSK beklager dog, at der ikke i tilstrækkelig grad tages hensyn til ansøgernes uddannelsesmæssige baggrund. En cand.merc. og en dyrlæge skal f.eks aflægge prøve for at opnå næringsbrev mens en isenkræmmer, der er udlært salgsassistent for 20 år siden, ikke skal aflægge prøve på trods af, at vedkommende intet har lært om dagligvarer.

Se Bekendtgørelse om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder samt Bekendtgørelse om aflæggelse af prøve til næringsbrev.

Se evt. også Bekendtgørelse om uddannelser der undtager fra prøvekrav.