De Samvirkende Købmænd

Brancheorganisation for 1.250 købmandsejede supermarkeder,
discountbutikker, nærbutikker og convenience-butikker.

personale | 07/07/2015

Månedens købmandselev søges

Er din elev noget særligt? Er han/hun serviceminded udover det sædvanlige eller rigtig god til at lave kampagner, så er det muligvis en kandidat til månedens købmandselev. Med kåringen modtager eleven - udover æren - et legat på 5.000 kr. Skriv til DSK, hvis din elev fortjener særlig opmærksomhed. 

Som bekendt kårer DSK Månedens Købmandselev hver måned resten af 2015.

I februar var det Ida Marvig Jensen fra Rema 1000, Hillerød, der blev den glade vinder. Siden har vinderne været Kristian Rygaard Andersen, SPAR, Koldby, Daniel Petersen, ABC Lavpris i Vamdrup, Alexander Engel, Min Købmand på Frederiksberg og Johan Bendsen fra Rema 1000 i Stege.

Det er en unik mulighed for at rose og anerkende en medarbejder, der har gjort en ekstraordinær indsats for at skabe god stemning i butikken, både i forhold til kunderne og kollegaer. Det er intentionen at vælge blandt alle elever og lærlinge, uanset hvor langt de er nået i læreforløbet. Købmand eller butikschef indstiller skriftligt en elev til prisen.

Eleven skal gennem en ekstraordinær indsats fremstå som et særligt aktiv for butikken. Det kan være kvaliteter som flid, engagement, have tilegnet sig et ekstraordinært varekendskab, være kundernes ”favorit”, en succesfuld integration eller på anden måde have ydet en beundringsværdig indsats ud over det sædvanlige. Vedlagte skema benyttes som inspiration. Indstillingen skal indeholde en begrundelse, der redegør for, hvorfor netop denne elev fortjener en særlig opmærksomhed.

Legatet ”Månedens Købmandselev” tildeles 10 gange i 2015 af DSK’s Fond, hvis afkast skal anvendes til uddannelse. 

FOTO: Ida Marvig Jensen fra Rema 1000 i Hillerød blev Månedens købmandselev i februar. Fra Hillerødposten.

debatindlaeg | 06/07/2015

Dåseaftalen gavner Danmark

I maj 2015 lykkedes det, som syv danske miljøministre på stribe har arbejdet for i mere end et årti. Nemlig et opgør med de tyske grænsehandelsbutikkers særstatus. Pantaftalen vil betyde, at grænsehandelsbutikkerne skal opkræve pant ligesom alle andre butikker i resten af Tyskland - og ligesom alle butikker i Danmark.

Det mest logiske og enkle ville naturligvis være, at de 60 tyske grænsehandelsbutikker opkræver tysk pant - ligesom de tyske butikker sælger deres varer med tysk moms, med tyske punktafgifter, til tyske lønninger og betaler tyske energiafgifter mv. Men da man fra tysk side har en naturlig interesse i at beskytte tyske arbejdspladser - vi kæmper også for de danske arbejdspladser - har det ikke været muligt at opnå tysk tilslutning til et ubetinget krav om tysk pant i grænsehandelen.

I 2009 indgik den daværende danske regering en hensigtserklæring med Tyskland om, at det skulle være muligt at opkræve dansk pant i grænsehandelen i Slesvig-Holsten. Desuden skulle kunderne kunne returnere deres tomme dåser mv.

tæt på deres bopæl i Danmark.

Det vil sikre, at der kommer pant på alle øl og sodavand, så vi får stoppet den absurde retstilstand, at der er pant i hele Danmark og hele Tyskland, men bare ikke lige syd for den dansk-tyske grænse.

Et kor af modstandere Nu er pantaftalen i hus, og de 10 fugle på taget er omsider blevet til én i hånden. Der har nu meldt sig et kor af modstandere og skeptikere, som mener, at grænsehandelsbutikkerne kan omgå modellen ved for eksempel at sælge øl og sodavand med tysk pantmærke.

Der er sådan set ikke noget underligt i, at de 60 butikker i Europas største land skal følge præcis de samme regler, som alle andre butikker gør. Og nej, det er heller ikke underligt, at der skal betales tysk moms, når der handles varer i Tyskland.

Der betales naturligvis allerede i dag tysk moms og tyske afgifter på de produkter, som danske bryggerier dagligt sælger fra den anden side af grænsen.

Vi kan kun tolke den pludselige modstand som et udtryk for, at Bryggeriforeningen ikke tidligere har anset en aftale som politisk realistisk. Men det var realistisk, og vi håber, at hverdagen melder sig, og at vi får genetableret de mange års enighed mellem danske bryggerier, dansk detailhandel og et meget bredt miljøpolitisk flertal.

Naturligvis skal grundige analyser sikre den mest optimale danske implementering af pantaftalen. En ordentlig model vil være til fælles fordel for forbrugerne, detailhandelen og miljøet - og skabe lige vilkår for såvel forbrugerne som forretningsdrivende.

Af markedschef Lotte Engbæk Larsen, Dansk Erhver, og vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen, DSK. Bragt i Jyllandsposten d. 5. juli 2015.  

debatindlaeg | 01/07/2015

Dialog nødvendig for at undgå butiksdød

Stor tak til den nye statsminister, Lars Løkke Rasmussen, for hans velkomne og markante invitation til samarbejde - bredt samarbejde i Folketinget og dialog med erhvervslivet og interesseorganisationer uden for Christiansborgs tykke mure.

Valgresultatet tilsiger da også, at regeringen sigter mod brede løsninger, og at der tilstræbes en erhvervspolitik til fordel for hele landet - eller »alle dele i Danmark«, som det udtrykkes i regeringsgrundlaget "Sammen for fremtiden".

Ja, alene titlen på regeringsgrundlaget forpligter. Jeg håber virkelig, at regeringen vil efterleve dette løfte, når den kommer med et konkret udspil til ændring af planloven, herunder de detailhandelsbestemmelser, som understøtter mulighederne for at bevare et varieret butiksliv i købstædernes bymidter og dagligvarebutikker i landdistrikterne. Her er for alvor brug for dialog, kompromiser og bredt samarbejde.

Større råderum

Statsministeren talte på pressemødet søndag om en liberalisering af planloven for at skabe vækst uden for de største byer.

Forhåbentlig tænker han ikke på hypermarkeder ved indfaldsvejene til netop de største byer, men på vækst i de mindre og mellemstore købstæder, som aldrig får et hypermarked - og godt det samme - og på fortsat lidt dagligvarehandel i landdistrikterne, som ikke tåler, at de allerstørste byer får endnu større oplandseffekt.

Venstres holdning til eksisterende planlov har hidtil været: at der skal gives større råderum til byggeri ved kysterne, at erhvervsmulighederne i f. eks. nedlagte landbrugsejendomme skal forbedres, og at detailhandelsbestemmelserne - altså de begrænsninger, som der er for etablering af nye hypermarkeder og storcentre - skal afskaffes eller "kommunaliseres".

Valgets tale

Det sidste vil - viser erfaringerne fra 1970' erne - medføre en voldsom butiksdød, fordi kommunerne bliver udsat for, hvad der dengang meget rammende blev kaldt for "terrorplanlægning". Kommunerne falder som dominobrikker, og Danmark vil efter få år uden planlovens detailhandelsbestemmelser blive et land med 20-25 "vinderbyer" på bekostning af øvrige »alle dele af Danmark«, som det smukt hedder i regeringsgrundlaget.

Før valget talte kun Venstre om en liberalisering af planlovens detailhandelsbestemmelser. Efter valget har Venstre - ganske tankevækkende - 13 mandater færre.

Ja, alene titlen på regeringsgrundlaget, "Sammen for fremtiden", forpligter.

Af adm. dir. John Wagner. Bragt i Jyllandsposten d. 1. juli 2015.

Alt om dagligvarehandel

DSK har stor specifik viden om alt inden for dagligvarehandel, og den viden stiller vi gerne til rådighed. Informationerne her er primært faktuelle, og vi håber, de kan være nyttige for medlemmer, journalister, studerende og andre med interesse for dagligvareområdet.

Politik og holdninger

DSK har holdninger indenfor en lang række områder, der påvirker forholdene hvorunder vores medlemmer driver deres butik. Læs om vores holdning til planlov, grænsehandel, madspild etc.

Twitter feeds twitterIcon

facebookIconlinkedinIcon